Jollefisker skifter til turisterhvervet
Det er vigtigt at tilpasse sig til de senere års svære vilkår for fiskeri- og fangsterhvervet i Sydgrønland, siger fanger og fisker 64-årige Ole Larsen, der er i gang med at færdiggøre Arktisk Adventure Guideuddannelsen på Campus Kujalleq.
Selvom de indenskærs torskeforekomster i fjordområderne omkring Qaqortoq og Arsuk er begrænsede, har forekomsterne af store udenskærs torsk været massive i de øvrige kystnære områder i Sydgrønland fra juli til januar de seneste tre til fire år.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Selvom torskeforekomsterne i fjordområderne omkring Qaqortoq og Arsuk er begrænsede, har forekomsterne været massive i de øvrige kystnære områder i Sydgrønland siden juli i sommer. Men som følge af den seneste års verdensomspændende coronakrise, som førte til kraftigt fald i indhandlingspriser for torsk, som på nuværende tidspunkt ligger på 4,50 kilo per kilo, er torskefiskeriet ikke længere rentabel, og dette har i særdeleshed fået store konsekvenser for jollefiskerne.
Det andet store problem for det kystnære fiskeri i Sydgrønland er, at man endnu ikke er overgået til fiskeri med større fartøjer, der har den fornødne kapacitet til at udføre erhvervsmæssigt torskefiskeri i større omfang. Langt de fleste kystnære fiskere benytter stadig små og utidssvarende joller.
Det er denne krisesituation for fiskerierhvervet, der har sat en stopper for udviklingen af erhvervet i hele Sydgrønland.
- Den økonomiske krisesituation, der påvirker fiskepriserne i den nedadgående retning, er den primære årsag til, at jollefiskere ikke har økonomi til at investere i større fartøjer, siger fanger og fisker Ole Larsen fra Nanortalik, som på grund af den kritiske situation for jollefiskeriet i Sydgrønland, er gået i gang med Arktisk Adventure Guideuddannelsen på Campus Kujalleq i Qaqortoq.
Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq: