nultolerance
Jess G.: Hjemmehørende skal have fortrinsret
Kun hvis man kan dokumentere, at man ikke kan skaffe hjemmehørende arbejdskraft, må man tilkalde arbejdskraft udefra, siger Jess G. Berthelsen
- I går skete der noget, der vil gå over i historiebøgerne, en beslutning som blev taget i vores eget land, som ophæver nultolerance. I forbindelse med dette udtalte blandt andet danske virksomheder i DR 1, at de glædede sig til at skulle have en hel masse at lave, og i den forbindelse talte de om deres erfaringer, skrriver SIK-formand Jess G. Berthelsen, der imidlertid ikke har videre gode erfaringe med danske virksomheder i Grønland.
Ifølge en pressemeddelelse siger han i den forbindelse:
- Jeg må jeg på vegne af SIK udtale, at vores erfaringer med danske virksomheder ikke er noget at skrive hjem om. Da man havde olivinbrydning i Fiskefjorden, var der mange færinger og danskere på arbejdspladsen. Først efter at Minelco havde opsagt sit samarbejde med sine danske underentreprenører og begyndte selv at stå for produktionen blev der næste kun brugt hjemmehørende arbejdskraft, oplyser Jess G. Berthelsen.
- For at undgå at dette sker igen, må man fra nu af begynde at stramme op. Det er jo meget vigtigt, at når man skal til at starte vigtige arbejdsopgaver, at de lokale hjemmehørende medvirker helt fra starten, siger SIK formanden og fortsætter:
- Hvis historien i Fiskefjorden ikke skal gentage sig, skal man stramme op om kravene til danske virksomheder. Lokale hjemmehørende skal have fortrinsret til ansættelse ved de nye virksomheder. Kun når og hvis man ikke kan skaffe hjemmehørende arbejdskraft, må man tilkalde udefrakommende arbejdskraft. Alle virksomheden skal dokumentere, at de virkelig ikke kan skaffe hjemmehørende arbejdskraft, før de må tilkalde arbejdskraft udefra, understreger Jess G. Berthelsen.