jobskifte
Jens K. Lyberth får topstilling i Royal Greenland
Royal Greenland til styrke sine aktiviteter i Grønland og ansætter Jens K. Lyberth som direktør i en nyoprettet stilling
Nuværende departementchef i departementet for fangst og fiskeri Jens K. Lyberth tiltræder en ny direktørstilling i Royal Greenland den 1. august. Jens K. Lyberth får til opgave at styrke Royal Greenlands aktiviteter i Grønland.
Royal Greenland har øget sin medarbejderstab i hovedkontoret med elleve personer i løbet af et år. Det sker i forbindelse med at fiskerikoncernen til øge sin aktiviteter i Grønland.
Satser på Grønland
- Sammen med kollegaer i Royal Greenland og i fiskerierhvervet, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, kommuner og Selvstyret skal han arbejde på at øge Royal Greenlands aktiviteter i Grønland, meddeler Royal Greenland.
Jens K. Lyberth har arbejdet indenfor fiskeriet i Danmark, Færøerne og Grønland i 17 år og har også under sin tid i Grønlands Arbejdsgiverforening GA arbejdet tæt sammen med andre organisationer.
- Jens har en mangeårig, både bred og dyb erfaring med fiskerierhvervet i Grønland, som gør, at han rent fagligt og erfaringsmæssigt er et bedre match med Royal Greenlands behov, end jeg havde turdet håbe på, siger administrerende direktør Mikael Thinghuus.
Royal Greenland har en strategi om at fokusere på forsyningskæden med nordatlantiske arter, som Royal Greenland fisker og køber i Grønland.