Jacob Nitter: Vi kunne ikke have undgået denne situation
Formanden for Parti Naleraq Pele Broberg går hårdt til stålet mod sin tidligere arbejdsplads Air Greenland for manglende strategi og dårlige prioriteringer, men det afviser Jacob Nitter blankt, og formanden for naalakkersuisut bakker op om det selvstyreejede selskabs prioriteringer.
Dårligt vejr, manglende kapacitet, forsinkede reservedele, flaskehalse ved serviceeftersyn og coronasygemeldinger har alt sammen været med til at Air Greenland den seneste tid har været alvorligt udfordret med at få trafikken til at glide. Det det handler bare om prioriteringer, mener Naleraqs Formand Pele Broberg. Det afviser direktøren i Air Greenland.
- Vi kunne ikke have undgået denne her situation, siger Jacob Nitter. Dagevis med tåge langs hele kysten og udfordringer med teknik og manglende reservedele, ingen ledig kapacitet til indleje fra Europa samt udfordringer med overnatningskapacitet oveni. Det er vel det man kalder den ”perfekte storm”, siger Jacob Nitter til Sermitsiaq.AG.
Et af kritikpunkterne fra Pele Broberg går på, at der mangler en strategi for flyselskabet og, at de investeringer, der er lavet, ikke tager hensyn til vejr og infrastruktur i Grønland.
Men Jacob Nitter understreger, at strategien blev lavet før Naalakkersuisut i sommeren 2019 købte staten og SAS ud og dermed blev eneejer af Air Greenland.
- Der lå en klar strategi, som vi har fulgt, der blandt andet omhandlede at forny flyflåden og genvinde SAR-kontrakten med Arktisk Kommando. Den har vi leveret på 100 procent på, siger Jacob Nitter.
Markedet er grundigt afsøgt
Det er blandt andet indkøb af nye helikoptere og en afløser for atlantflyveren Norsaq, der forventes at blive leveret i indeværende år.
Pele Broberg mener, at man i stedet for ét fly af den valgte størrelse burde have indkøbt to lidt mindre fly for at have mere elastik til selv at klare flaskehalse og teknik, frem for at skulle ud og chartre fly i udlandet hver gang Norsaq står stille. Men det var ikke en realistisk mulighed, påpeger Nitter, som understreger at markedet er grundigt afsøgt for muligheder.
- Vi har haft Boing, Airbus og luftfartskonsulenter inde over denne her proces. Det nye fly skal præstere på tre parametre. Passagerer, fragt og være i stand til at opfylde vores kontrakt med US Air Force om beflyvning af Pituffik. Og så skal flyet selvfølgelig kunne lande på de nye landingsbaner. Det kan det nye fly, som er det mindste af den type fly, der kan det hele, oplyser Jacob Nitter.
Múte B. Egede fortæller til Sermitsiaq.AG, at der i øjeblikket arbejdes med en ny strategi for de selvstyreejede selskaber.
- Overordnet set så er det vigtigt for det nuværende naalakkersuisut at have en aktiv ejerpolitik overfor de selvstyreejede selskaber. Det skal selvfølgelig ske med respekt for armslængde til den daglige drift.
Der er en økonomisk ramme
Der er allerede nu nogle ting på tegnebrættet i forhold til Air Greenland men også for de andre selskaber generelt, oplyser han.
- Vi er startet på en dialog med Air Greenland om den fremtidige strategi, fordi man er nået i mål med den strategi, der blev lavet ved ejerskabsskiftet af selskabet.
Pele Broberg har også kritiseret valget af helikoptere, som ofte er nødt til at aflyse på grund af vejrforhold. Jacob Nitters forklaring på valget af helikoptere er, at infrastrukturen på nuværende tidspunkt ikke er til at beflyve kysten med helikoptere, der kan klare instrumentflyvning, hvilket kræver en opgradere på landingspladserne, som hører under Mittarfeqarfiit.
Desuden skulle de nuværende helikoptere indkøbes og drives indenfor den økonomiske ramme der er afsat. Helikoptere der kan flyve i dårligere vejr vil kræve at bevillingerne til servicekontrakten øges, da de er dyrere i indkøb og drift.
Det vil kunne afhjælpe en del aflysninger, hvis man valgte at gå den vej, oplyser han. Og det er blandt andet noget af det, der skal kigges på i den nye strategi, oplyser Múte B. Egede.
- Jeg kommer til at have flere ejermøder i efteråret, hvor der også vil være fokus på at løfte passagertransport. Det er en politisk opgave at finde pengene til det, og det kræver, at vi har en klar strategi at fremlægge for Inatsisartut.