Iværksættere sælger i Canada

'Indigeneous Fashion Week Toronto' har været en succes for de grønlandske deltagere

Judith Dardon, Kisserup International Trade Roots, Elna Jensen, Savaatillit Arnartaai Ingerlatsitseqatigiiffik/Fåreholderkvinders kooperativ, Hildebjørg Egilsdottir, Nuna Glacier, Louise Lynge Berthelsen, Nuuk Couture, Nike Berthelsen, Nuuk Couture, Idrissia Thestrup, Visit Greenland, Pernille Fischer Boulter, Kisserup International Trade Roots, Elisa Motzfeldt, Sava Design, Hanne Bruun, Hanne Bruun Design, Simon Lynge, Singer-Songwriter, Liss Stender, Inuk Design, Peter Jensen, Inuk Design, Olga Ljungdahl, Mersortarfik Panigiit, Salik Hard, SIUA INUvation/Kisserup Arctic
Offentliggjort

Det har taget mange måneders forberedelser for otte grønlandske iværksættere, der producerer og designer interior design, tekstiler, smykker, kunst, tøj og meget andet med særlige grønlandske motiver og symboler, for at deltage i den første ’Indigeneous Fashion Week Toronto’ 31. maj – 3. juni, 2018

De otte iværksættere:

Elna Jensen, Sillisit, der også repræsenterer et kooperativet, under etablering, blandt fåreholderkvinder i Sydgrønland med henblik på salg af tøj og brugsgenstande af flit

Elisa Motzfeldt, Kangerlua, Sava Design, der producerer forskelligt beklædning, smykker og accessories

Olga og Malik Ljungdahl, Sisimiut, Mersotarfik Panigiit, der i en lang årrække har produceret tøj til børn og voksne i sælskind

Louise Berthelsen, Nuuk, Nuuk Couture, som designer og producerer tøj med kittat/avittat mønstre

Liss Stender, Nuuk, Inuk Design, der har et bredt sortiment med tydelige grønlandske symboler i hendes design

Hildebjørg Egilsdottir, Nuuk, Nuna Glacier, der i en lang årrække har designet og produceret de kendte kuglerunde lysestager med ulo motiver

Maria Panínguak’ Kjærulff, Nuuk, Mariagreenland, en kendt kunstner i Grønland, der nu gør hendes kunst nemmere tilgængelig i form af tryk og print

Hanne Bruun, Nuuk, Hanne Bruun Design, der er helt ny iværksætter, der laver smykker i sølv med genkendelige symboler fra den grønlandske kultur

Der var meget stor interesse for de grønlandske produkter, og alle iværksætterne har solgt varer, og kan dermed betegne sig som eksportører til Canada.

Der er desuden indledt interessant dialoger med butikker, gallerier, butikskæder, designbutikker, både i Toronto men også med landsdækkende kæder i Canada, der har vist stor interesse for de grønlandske produkter, der er helt unikke og i høj kvalitet.

Det var tydeligt, at canadierne ønskede at købe de grønlandske produkter, og Canada vil helt sikkert være et spændende marked for mange andre grønlandske virksomheder i fremtiden.

Det var delegationens håb forud for deltagelsen at få promoveret iværksætterne og deres produkter, sælge varer og indgå handelsaftaler. Eksportdelegationen kan derfor med tilfredshed kigge tilbage på en veloverstået deltagelse i eventet, der har opfyldt og overgået alle forventninger.

Alle iværksætterne deltog i et eksportforberedende forløb, der er forberedt og arrangeret af den grønlandske iværksætter inkubator – SIUA INUvation. SIUA inkubatoren er en ordning, der er finansieret igennem en serviceaftale med Departementet for Erhverv og Energi og som står bag muligheden.

Powered by Labrador CMS