Annonce
luftfart
Islændinge lukker grønlandsk flyrute
Det islandske regionalselskab Air Iceland Connect lukker sin sommerrute til Kangerlussuaq som led i en større sparerunde, som også går ud over flyvninger til Aberdeen og Belfast.
Flyselskabet, der er en del af Icelandair-familien, lukker også indenrigsruten mellem Keflavik og Akureyri, skriver flymagasinet check-in.dk.
Annonce
Afskedigelser
Selskabet har 250 medarbejdere, og det er stadig uvist, hvor mange der bliver afskediget i forbindelse med sparerunden. De fire ruter, der lukkes, står for cirka syv procent af selskabets omsætning.
For få dage siden ansatte Air Iceland Connect en salgsansvarlig for det grønlandske marked. En stilling som tidligere slagschef Anika Krogh fra Air Greenland fik, skriver check-in.dk.
Resterende ruter
Tilbage har det islandske flyselskab en helårsrute fra Reykjaviks citylufthavn til Nuuk samt sommerruter til Kulusuk, Ilulissat og Nerlerit Inaat samt fra Keflavik til Narsarsuaq.