Isbjørn er oppe imod kugler og klima
Hvad er værst for isbjørnen, klimaforandringerne eller jagten? Aktivister er uenige
Nogle aktivister hævder, at det centrale problem for isbjørne er klimaændringerne. Andre aktivister siger, at markedet på skind og ornamenter fra isbjørne fører til artens udslettelse.
Hvad kom først? Hønen - eller ægget?
Dog er man enige om, at kombinationen af klimaforandringerne plus en øget jagt på isbjørnen gennem det seneste fem år, gør, at arten presses ud over randen. Det skriver BBC.
Emnet vil blive taget op til debat på FNs wildlife konference - om handel med truede arter - i Thailand i marts 2013. Og det sker på baggrund af tal fra WWF, Verdensnaturfonden, England, som siger dog, at den stigede handel med canadiske isbjørne-skind er bekymrende, og at priserne for skind er tårnhøje. Tal fra WWF viser, at isbjørnskind sat til salg på auktioner gennem det seneste fem år er steget med 375 procent, og at prisen ligger på omkring 60 - 70.000 kroner per skind.
Hvert år nedlægges omkring 600 bjørne i Canada, og inden for de seneste 10 år er der solgt omkring 30.000 skind, smykker og trofæer og klør fra isbjørnen.
Modstandere af handelen har nu foreslået et forbud mod det internationale salg af isbjørnen. Det er ikke første gang, at jagten og handel på isbjørnen er et hot emne på møderne. I 2010, blev forslaget nedstemt.
Stridens kerne er, at man ikke kan enes om, hvorfor isbjørnen skal beskyttes. Er det fordi, den er truet af de ændrede klimaforandringer. Eller, skal den beskyttes mod den store efterspørgsel efter dens skind?
Det oprindelige folk i Canada arbejder aktivt imod det foreslåede forbud. Og det er især fortørnet over, at USA er i spidsen for forandring.
- Den amerikanske regering bruger truslen om klimaforandringer til at begrunde et forbud mod international handel med skind fra isbjørne, mens de slet ikke gør noget ved klimaforandringerne, siger James Eetoolook i Nunavut Tunngavik, skriver BBC.
I 2008 indførte Landsstyret et midlertidigt stop for eksport af isbjørneprodukter fra Grønland, da man på baggrund af oplysninger om bestandenes størrelser sammenholdt med fangstens størrelse, ikke med sikkerhed kunne konkludere at fangsten er bæredygtig. (kilde natur.gl)
Du kan se her på nanoq.gl, hvor stor kvoten for isbjørne er for 2012