Storskala

Ironbark-direktør afviser problemer

Der er stor og positiv opmærksomhed fra investorerne om det store zinkprojekt ved Citronenfjord i det alleryderste Nordgrønland, insisterer Jonathan Downes. Han er helt uforstående over for analyse i Sermitsiaq.

Ironbark, Zinkmine, Citronenfjord, camp
Offentliggjort

De første dele af anlægsarbejdet kan sandsynligvis begynde næste sommer, for investorerne er både interesserede og ivrige. Alt går som det skal.

Det skriver AG.

Sådan lyder det fra direktør i australske Ironbark Zink Jonathan Downes, efter at Sermitsiaq for nogle uger siden bragte en analyse fra geolog Ole Christiansen, tidligere direktør i Nunaminerals og i dag råstofrådgiver for Kommune Kujalleq.

Læs uddrag af af Ole Christiansens analyse her: Ironbark kæmper med at finde investorer trods høje zinkpriser

I analysen kredser han om det paradoksale i at zinkprojekter generelt har medvind i et stigende marked, imens der ikke er meget nyt fra Ironbark når det gælder finansieringen af den milliarddyre anlægsfase, ligesom aktiekursen er lavere end før selskabet fik sin udnyttelsestilladelse.

- Ironbarks gigantiske mineprojekt i Citronen Fjord har vanskeligt ved at opnå opmærksomhed i et ellers positivt marked. Hvad er problemet, spørger Ole Christiansen retorisk.

Der er slet ikke noget problem, siger direktør Jonathan Downs over telefonen fra Australien. Tværtimod viser et spritnyt lønsomhedstudie at minen er mere rentabel end hidtil troet, og med det i hånden er vejen nu banet for realitetsforhandlinger om finansiering.

- Vi har for ganske nylig modtaget det opdaterede lønsomhedsstudie. Der gik desværre lang tid mellem vores første lønsomhedsstudie og opnåelsen af udnyttelsestilladelsen, og derfor var det nødvendigt genvurdere det hele fra lønomkostninger til prisen på udstyr. Men nu har vi modtaget den udgave der skal bruges på det vestlige marked, og den er meget gunstig. Med dette værktøj i hånden kan vi tale med investorer og bankfolk, siger Jonathan Downes.

Læs mere om sagen i AG:

Powered by Labrador CMS