Annonce
Internet på mobilen bliver 30 procent billigere
Prisfaldet gælder for både Tusass- og GSM-abonnenter
- Fra på mandag 1. juli sætter Tele-Post prisen på mobildata ned med 30 procent efter vi har fået myndighedernes godkendelse af vores ansøgning sendt den 29. april. Det oplyser produktchef John Siegstad i en pressemeddelelse.
Annonce
Konkret betyder godkendelsen, at prisen for datatrafik ændres fra 2,50 kroner per MB til 1,75 kroner per MB. Prisfaldet gælder for både Tusass- og GSM-abonnenter.
For Mobildata300, der koster 300 kroner om måneden, vil de inkluderede MB stige fra de nuværende 300 MB til 500 MB. Prisen per MB i denne pakke falder derfor 40 procent, fra 1 krone per MB til 0,60 kroner per MB.