topmøde

Internationalt Inuit erhvervsråd på tegnebrættet

Den stigende interesse for Arktis skal veksles til fremgang for inuit-ejede virksomhederne, mener ICC efter det økonomiske topmøde i Alaska

ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl er tilfreds med resultatet af de økonomiske topmøde i Anchorage
Offentliggjort

Et tættere samarbejde skal forløse potentialet i erhvervsmulighederne i inuitregionen.

Det er det klare budskab fra det økonomiske topmøde i Anchorage, som var arrangeret af ICC.

Repræsentanter for inuit og inuit ejede virksomheder samt regeringer fra Canada, Grønland, Alaska og Tjukotka, som har deltaget afsluttede mødet med en aftale om at forfølge mulighederne for et tættere samarbejde på tværs af regionen.

Et af de helt konkrete resultater var, at der blev oprettet et hurtigt arbejdende udvalg bestående af to medlemmer fra hvert land for at skabe et internationalt ’Inuit Erhvervsråd’ med det formål at øge erhvervssamarbejdet på tværs af grænserne i Arktis.

LÆS: Vittus Qujaukitsoq fraværende ved Arktis-konference

Inuitejede virksomheder er efter ICCs vurdering blevet aktive i udviklingen af de arktiske økonomier med positive resultater skal følges. Disse resultater skal styrkes ved samarbejdet regionerne og virksomhederne imellem.

- Med den enorme og voksende interesse for Arktis er det tid til at samle op og drøfte mulighederne for, hvorledes inuitejede virksomheder kan tage de næste skridt til et øget samarbejde på tværs af grænserne, sagde ICC Alaskas præsident Jim Stotts ved starten af mødet.

Deltagerne var desuden en række eksperter inden for kulbrinter, luft- og søtransport, minedrift, telekommunikation og investeringer, som fortalte om deres syn på den aktuelle situation og de fremtidige potentialer for udviklingen i Arktis.

Fra grønlandsk side deltog blandt andre Verner Hammeken, administrerende direktør for Royal Arctic Line.

På vegne af Naalakkersuisut deltog Vittus Qujaukitsoq (S) i mødet.

ICC Grønlands præsident Hjalmar Dahl udtrykker sin glæde over topmødets positive og konstruktive resultater.

Powered by Labrador CMS