generalforsamling

Ini får ny bestyrelsesformand

Ved boligselskabets generalforsamling blev Mads Barlach Christensen udpeget som ny formand for bestyrelsen

Ved boligselskabets generalforsamling blev Mads Barlach Christensen udpeget som ny formand for bestyrelsen
Offentliggjort

Mandag afholdt boligselskabet Ini A/S generalforsamling.

Årsresultat blev et overskud på 2,5 millioner kroner, hvilket anses som tilfredsstillende af bestyrelsen.

Ny formand
Selskabets ejer, Selvstyret, har besluttet at supplere bestyrelsen med to nye medlemmer.

Mads Barlach Christensen, der er HR direktør i Air Greenland, indtræder og er udpeget som ny formand for bestyrelsen. Line Frederiksen, regnskabschef i Tele Greenland, indtræder som medlem.

Carsten Pietras udtræder af bestyrelsen mens Karin Bing Orkland og Kristian May forstætter som bestyrelsesmedlemmer. Kristian May er af bestyrelsen udpeget som næstformand. De to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Michael R. Petersen og ArnâraK Z. Lennert fortsætter, oplyses det i en pressemeddelelse.

- Ini A/S er igennem en strategiproces, der startede i 2015. De strategiske tiltag har udmøntet sig i et mere effektivt administrationsselskab. Det er fortsat selskabet hensigt, at forfølge strategiens målsætninger om en mere effektiv og serviceorienteret organisation, til gavn for samfundet, skriver boligselskabets administrerende direktør Henrik Rafn i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS