rent mel i posen
Ingen hestekød i grønlandsk fisk
Marine Stewardship Council har fået undersøgt fiskeprodukter efter hestekødsskandalen. Royal Greenlands produkter indeholder ingen ubehagelige overraskelser

Der er blevet taget DNA prøver af fiskeprodukter for at fastslå om fiskeproduktet i emballagen svarer til varedeklarationen. Fem Royal Greenland produkter deltog i undersøgelsen og blev stemplet for at have rigtig deklaration.
Det er hestekødsskandalen i Europa, der er årsag til at Marine Stewardship Council, som også forkortes til MSC lavede en international undersøgelse af fiskerprodukter. Det skete på baggrund af usikkerhed blandt kunder.
- Fem Royal Greenland produkter, som deltog i undersøgelsen, indeholdt den rigtige fiskeart, som var fanget det rigtige sted og MSC certificeret – så ingen hestekødsskandale her, skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.
Der blev taget dna prøver af fisk for at fastslå hvor i verden den kommer fra. Analyseresultater blev sammenlignet med varedeklarationen på pakken.
- Forbrugerne kan føle sig helt sikre, for Royal Greenlands produkter indeholder ikke hestekød, lyder konklusionen fra Royal Greenland.