demokrati

'Ingen folkeafstemninger på må og få'

Naalakkersuisut afviser endnu en gang, at det omstridte spørgsmål om udvinding af uran skal til folkeafstemning

Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for finanser og indenrigsanliggende
- I Grønland har vi et repræsentativt demokrati, siger Vittus Qujaukitsoq
Offentliggjort

- Hvad er årsagen til, at splittelsen om brydning af uran ikke udløser en folkeafstemning?

Sådan lyder et paragraf 37-spørgsmål fra løsgænger Naaja Nathanielsen til Naalakkersuisut i forbindelse med den omfattende debat i tinget på denne forårssamling i Inatsisartut.

Mandat
Og i sit svar understreger naalakkersuisoq for erhverv, Vittus Qujaukitsoq (S), at folkeafstemninger ikke bør bruges 'på må og få' i sager, hvor Inatsisartut eller Naalakkersuisut i forvejen har mandat til at træffe beslutninger.

Repræsentativt demokrati
- I Grønland har vi et repræsentativt demokrati og en omfattende lovgivning om høringsprocesser, det gør, at det er muligt at komme med kommentarer, forslag til forbedringer og indsigelser til nye love. Denne adgang til at blive hørt benyttes flittigt af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, miljøorganisationer og andre NGO'er, påpeger Vittus Qujaukitsoq i sit svar.

Indflydelse
- Naalakkersuisut foretrækker at give befolkningen politisk indflydelse gennem de organisationer, som trods alt repræsenterer størstedelen af grønlænderne fremfor afholdelse af folkeafstemninger, hver gang det kan konstateres, at der i befolkningen er uenighed om et spørgsmål, tilføjer han.

Læs de seneste artikler om debatten for- og imod udvinding af uran her.

Powered by Labrador CMS