Indhandlingsskibe skal forhindre stop i fiskeriet
Naalakkersuisut har givet tilladelse til, at der indsættes fem indhandlingsskibe hen over sommeren
Der er næppe en situation, der er mere frustrerende for fiskerne: Der er fisk, der er kvote; men det er ikke muligt at indhandle fiskene.
Nu lover naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Erik Jensen (S), at en række områder slipper for den frustration denne sommer. Han har nemlig givet tilladelse til, at fem indhandlingsskibe bliver sat ind.
- Jeg er helt sikker på, at der ikke vil være indhandlingsstop i områderne, hvor det betyder, at der vil være optimale forhold til fiskerne, skriver Erik Jensen (S) i en pressemeddelelse.
Tilladelsen gælder fra i går.
- Jeg er meget glad for at fiskeriselskaberne vil indsætte indhandlingsskibe langs kysten. Royal Greenland A/S vil endvidere indsætte brøndbåden og trawleren Sisimiut til indhandling af torsk i området Kangerluk, Qeqertarsuaq i nord og Paamiut i Syd, hvor de også vil befinde sig i nærheden af Kangaatsiaq
Derudover skal skibene skal sættes ind til torsk i Nuuk-området, til hellefisk i Nuussuaq-området, til krabber i Upernavik-området samt til krabber, torsk og stenbiderrogn i nærheden af Kangersuatsiaq.