Indhandling: Comeback for hellefisk
Indhandling af rejer, hellefisk og torsk har fået en forrygende start i år set i forhold til sidste år.
Der har været stor usikkerhed, om hellefisken var overfisket, men indhandlingen har i årets første fire måneder aldrig været større igennem de seneste fire år.
I år har fiskerne landet 9.237 tons hellefisk mod 6.909 tons i 2017, fremgår det af en ny statistik, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort.
Dermed overgår man i år det fantastisk gode hellefiskeår i 2016.
Flot reje-indhandling
For rejernes vedkommende er fangsten de første fire måneder langt større end sidste år, men når alligevel ikke det forrygende 2016, hvor man kom op på knap 14.000 tons. I år blev der indhandlet knap 11,4 tons, hvilket var cirka 2.500 tons mere end i 2017.
For torskens vedkommende er der blevet indhandlet cirka 400 tons mere end året året, og man nåede således op på 3.542 tons i årets første fire måneder.