fiskeri

Indhandling af fisk og skaldyr falder

I de første ni måneder af året faldt indhandlingen af rejer, hellefisk og torsk i forhold til samme periode i 2016. Men fiskerierhvervet forventer at fiske rejekvoten op.

Rejepillere Royal Greenland
Ifølge de nye tal, har fiskerierhvervet indtil videre indhandlet knap 30.000 tons rejer i år, det er et fald med næsten 4.000 tons i forhold til samme periode i 2016.
Offentliggjort

De seneste tal fra Grønland Statistik viser, at indhandlingen af rejer, hellefisk og torsk er faldet i de første ni måneder af året i forhold til 2016.

Læs også: Naturinstituttet: Forhøj rejekvoten i Vestgrønland

Fald på 4.000 tons i rejer
Ifølge de nye tal, har fiskerierhvervet indtil videre indhandlet knap 30.000 tons rejer i år, det er et fald med næsten 4.000 tons i forhold til samme periode i 2016.

Men fiskerierhvervet er ikke bekymret for den seneste udvikling af rejefiskeriet, og har en forklaring om faldet i indhandlingen.

Læs også: Rejepriserne dykker

Hård vinter
- Det skyldtes, at der har været meget is i fire måneder i vinteren, og det gør klart en forskel, siger Henrik Leth, bestyrelsesformand for Polar Seafood til Sermitsiaq.AG.

Han tror på, at kvoten bliver fisket op, og hvis den ikke bliver indhentet kan den overføres til næste år.

Hellefisk
Indhandlingen af hellefisk styrtdykker fortsat, der er således indhandlet knap 3.000 tons i september i år, det er et fald på knap 350 tons i forhold til samme måned i 2016.

Læs også: Fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten styrtdykker fortsat

Indhandlede torsk er også faldet med 350 tons i september måned, i forhold til samme måned i 2016.

Powered by Labrador CMS