ICC sætter fingeraftryk på storskalaloven
- Men hvad skete der med kritikken af det juridiske aspekt i storskalaloven - herunder klageretten, spørger ICC
I det store hele glæder ICC sig over, at erhvervsudvalget har imødekommet en del klagepunkter vedrørende storskalaloven. Blandt andet er der i betænkningen taget hensyn til befolkningens interesser, og større involvering af NGO’er i processerne.
- Det er generelt positivt at læse udvalgets betænkning, da udvalget har forsøgt at indarbejde de mange blandede reaktioner fra civilsamfundet på lovforslaget om storskalaprojekter, skriver formand for ICC, Aqqaluk Lynge i en pressemeddelelse.
Men det bekymrer til gengæld Aqqaluk Lynge, at modstanden fra borgerne ikke bliver taget til efterretning.
- Folkeopinionen er stadig stærkt utilfredse med den forcerede proces i lovarbejdet. Der har været alt for kort tid til grundigt at overveje de mange komplekse problemstillinger, der er og kan opstå i kølvandet på storskalaprojekter. Vi skal ikke glemme, at dette lovforslag om storskalaprojekter blot er en del af en række af tiltag i Naalakkersuisut’s vækstpakke, som vil have store indvirkninger på samfundet. Desto vigtigere er det at inddrage alle lag af samfundet i grundige overvejelser af alle aspekter. Sagt på en anden måde er det vigtigt at skynde sig langsomt, siger Aqqaluk Lynge.
Og derfor undrer han sig også over, at netop klageretten er uklar.
- I forhold til lovforslaget om ændringer af råstofloven kan ICC Grønland konstatere at kun en del af vores anbefalinger er blevet inddraget i betænkningerne. Det er positivt, at klageretten foreslås udvidet på samme måde som i Miljøbeskyttelsesloven, og at klagefristen foreslås forlænget til seks uger. ICC Grønland har dog kritiseret Råstofloven og ændringsforslaget for ikke at afklare den nødvendige juridiske afgørelseskompetence mellem Naalakkersuisut og de to foreslåede styrelser, Miljøstyrelsen og Råstofstyrelsen, og at dette også har indvirkning på klagesystemet, siger Aqqaluk Lynge, der ser langt efter høringsnotatet med argumenterne for hvorfor ICCs kritikpunkt af klageretten.
Læs også: Jeg skammer mig over denne lov
- Vi har endnu ikke har set dette høringsnotat, der ligger til grund for Erhvervsudvalgets og Naalakkersuisuts holdning til ikke at imødekomme ICC Grønlands kritik af det juridiske aspekt. Jeg håber derfor at få en grundig begrundelse af dette i løbet af tredje behandlingen - og jeg ser gerne, at de nødvendige juridiske ændringer gennemføres, siger Aqqaluk Lynge.
Loven forventes vedtaget denne eftermiddag.