Arbejdskraft fra Kina

IA'er: Har RG forsøgt at øge medarbejderes stabilitet?

- Før vi tilbyder kineserne de få stillinger vi har, så lad os afprøve alt hvad vi kan gøre først, mener Inuit Ataqatigiits Mimi Karlsen

- Før vi tilbyder kineserne de få stillinger vi har, så lad os afprøve alt hvad vi kan gøre først, mener Inuit Ataqatigiits Mimi Karlsen
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG skrev sidste uge, så kommer 30 kinesere til forår for at arbejde i fiskefabrikkerne i Maniitsoq, Uummannaq og Qasigiannguit.

Royal Greenland har været nødsaget til at hente arbejdskraft fra udlandet, da problemet med mangel på arbejdskraft i landbaserede fabrikker er et tilbagevendende problem.

Læs: 30 kinesere skal arbejde i fiskefabrikker

Stiller en række spørgsmål
Medlem af Inatsisartut Mimi Karlsen (IA) stiller en række spørgsmål til Royal Greenland, hvorfor virksomheden har været nødslaget til at hente arbejdskraft i Kina.

Hun spørger blandt andet, om hvad man har gjort for at øge medarbejdernes stabilitet i fabrikkerne.

- Virksomheder kan tage forskellige initiativer for kan være med til at øge medarbejdernes kompetencer for at sikre at have gode stabile medarbejdere. Kurser, efteruddannelser og man kan anskaffe hjælpematerialer som giver medarbejderne bedre arbejdsvilkår. Har Royal Greenland i tilstrækkelig grad sikret sig sådanne initiativer? Har givet højere løn for at kunne have et stabilt arbejdskraft?, spørger hun i en pressemeddelelse.

Læs: Stor fabrik mangler stabile medarbejdere

Samfundet må ruste sig
Derfor mener hun, samfundet må i fællesskab gå i tænkeboksen for at finde ud af, hvordan landet sikrer at have stabil arbejdskraft.

- Før vi tilbyder kineserne de få stillinger vi har, så lad os afprøve alt hvad vi kan gøre først. Lad os arbejde for, at alle arbejdsduelige også kan få arbejde ved at forbedre deres muligheder, ved at forbedre deres aflønning, ved at forbedre deres boliger og lignende.

- Lad os til enhver tid prioritere at enhver arbejdsduelig person føler sig værd, føler at vedkommende bliver behandlet ordentligt samt at vedkommende føler sig godt aflønnet, lyder det fra Mimi Karlsen.

Læs: Sådan skal manglen på medarbejdere til livs

Powered by Labrador CMS