IA vil forhindre 'ressourceforbandelse'

De seneste pår år har det været et emne, som splittede Siumut og Inuit Ataqatigiit: Hvis Grønland begynder at tjene mange penge på råstofudvinding, hvordan skal millionerne da forvaltes?

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen stiller tirsdag ikke mindre end tre forslag i Inatsisartut-salen om emnet, og Naalakkersuisut er forud for debatten kritiske over for to af forslagene.

Naaja Nathanielsens første forslag handler om at ændre den seneste lov om råstoffonden fra 2008, så det kun bliver muligt at benytte afkastet af den formue, som kan vokse frem i fonden, i stedet for at bruge af millionerne med det samme.

Vil bruge langsomt af pengene
Inuit Ataqatigiits forslag handler om at undgå, hvad der tidligere er blevet kaldt 'råstofforbandelsen', hvor et land risikerer at ramme nogle problemer, hvis mange råstofmillioner kommer ud i samfundet i løbet af en kort årrække.

Denne del af sit forslag ventes Naaja Nathanielsen at få modstand for fra Naalakkersuisut.

- Dette ændringsforslag vil i givet fald betyde, at de nuværende generationer stilles ringere end de fremtidige, hvis der ikke bliver mulighed for at dække reduktioner i bloktilskuddet, skriver naalakkersuisoq for finanser, Demokraternes Anda Uldum, i et svarnotat til Inuit Ataqatigiit.

Udskudt flere gange
Det forrige Naalakkersuisut har tidligere indstillet til Inatsisartut, at 'fysiske aktiver' ikke skal medregnes i den indtægtsdefinition, der er gældende for råstoffonden. Grundet udskydelser af dagsordenen og udskrivning af valg er dette punkt aldrig blevet behandlet endnu.

Naalakkersuisoq for finanser er ikke nervøs for nogen råstofforbandelse lige foreløbig. For som han skriver til Naaja Nathanielsen, tjener landet slet ikke penge på råstoffer i øjeblikket.

- Naalakkersuisut er enig i, at de nuværende bestemmelser i loven om råstoffonden muliggør, at Inatsisartut kan beslutte, at der kan trækkes midler ud af fonden, der overstiger forrige års afkast. Specielt hvis afkastet på sikre papirer, som obligationer, er tæt på 0 procent, hvilket er situationen på nuværende tidspunkt, skriver Anda Uldum i sit svarnotat.