IA: Vi står stærkere

- Storskalaloven er med til at sikre grønlandske virksomheder, grønlandske arbejdstagere, den udenlandske arbejdskraft, interesseorganisationer og befolkningen nogle anstændige vilkår, der afspejler de værdier, vi ønsker at skabe vores vækst på.

Sådan skriver Naaja Nathanielsen, IA, der er formand for Erhvervsudvalget i en pressemeddelelse om den netop vedtagne storskalalov, der skal sætte skub i minedrift i Grønland.

- Næste skridt bliver forhandlingerne med den danske regering om deres lovforslag vedrørende udlændinge, som Folketinget herefter skal forhandle om. Når dette arbejde er fuldført kan forhandlingerne med selskaberne begynde, siger Naaja Nathanielsen.

Hun ønsker at takke ønsker at takke for de mange input og meningstilkendegivelser, der har været i debatten og arbejdet med storskalaloven.

Læs også: Nu kommer kineserne

Læs også: Naaja: Udskydelse ikke nødvendig

Læs også: Jeg skammer mig over denne lov

Læs også: Aleqa: Ja, det er historisk men...

Læs også: London Mining donerer ... ris

- Det er vores opfattelse, at Grønland med loven står stærkere i forhandlingerne med selskaber, der ønsker at opstarte storskalaprojekter.

Hun oplyser, at der med vedtagelse af storskalaloven er sikret:
• Åbenhed i processen, hvor en del materiale skal offentliggøres, herunder oplysninger om lønforhold for den udenlandske arbejdskraft.
• En lovfæstet høringsproces, der involverer befolkningen og interessenter.
• Orientering til et Inatsisartutudvalg, inden der gives tilladelse til projekter.
• Inden en tilladelse gives skal arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inddrages, samt relevante foreninger og organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, samfundsmæssig bæredygtighed eller menneskerettigheder. Den samme kreds skal inddrages omkring udarbejdelsen af IBA-aftaler (impact benefit agreement aftaler eller trepartsaftaler).
• IBA-aftaler skal være udarbejdet, inden der gives en tilladelse og denne skal indeholde:
o bestemmelser om uddannelse eller videreuddannelse af grønlandsk arbejdskraft og om opbygning eller videreudvikling af grønlandske virksomheders kompetence og viden. Det er også her, at ønsker fra samfundet vil blive beskrevet, eksempelvis. bidrag til kulturlivet eller sportslivet.
o Den udenlandske arbejdskraft kan ikke betales mindre end den grundløn pr. time der er aftalt mellem grønlandske faglige organisationer og der er sat en grænse for hvor meget arbejdsgiveren kan trække fra i denne løn.
o Det er præciseret, at de udenlandske ansatte skal arbejde under forhold der svarer til de vilkår der gælder her i landet.
o At relevante personer eller organisationer kan klage over afgørelser truffet af Naalakkersuisut.