IA og Siumut i opgør om bunkerolie
RAL og halvdelen af krydstogtskibene sejler på stærkt forurenende brændstof, som er forbudt i bl.a. Danmark og USA. Sara Olsvig vil have forbud. Men Kim Kielsen tøver. Danmark har ventet på svar i to år.
Grønland har investeret milliardbeløb i vandkraftværker for at spare olie, få grøn energi og undgå CO2-udslip, samtidig med at landet markedsføres som et jomfrueligt arktisk land.
Alligevel tillader grønlandske myndigheder at krydstogtskibe og RAL-skibe forurener massivt, fordi de sejler på tung bunkerolie, skriver avisen AG.
En lang række lande, bl.a. Danmark, Norge, England og USA har forbudt den type brændstof, lige som der er en international aftale om forbud mod tung bunkerolie omkring Antarktis. Det er også forbudt ved Svalbard.
Totalforbud drøftes i IMO
I FN’s søfartsorganisation IMO drøfter man for øjeblikket et totalt forbud mod den tunge bunkerolie i Arktis. Det bakkes op af flere lande og Danmarks Rederiforening. Årsagen er, at tung bunkerolie er et klæbrigt asfaltlignende brændstof, som – udover den lokale forurening - kan anrette massive ødelæggelse for natur, fisk og fugle, hvis det kommer ud i det sarte arktiske miljø ved oliespild.
Læs hele artiklen og få de to største partileders holdning til sagen om bunkerolie i avisen AG, som du kan få adgang til via linket herunder: