IA: Naalakkersuisut går på kompromis med selvstyreloven

- Dårligt politisk håndværk.

Sådan yder det fra Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit, når hun ser på, hvordan Naalakkersuisut giver køb på selvstyreloven ved at tilbagelevere beslutningskompetencerne til Danmark.

Det er nemlig det, der er ved at ske, mener Sara Olsvig.

Ytringen kommer i dag 20. maj, hvor både Inatsisartut og Folketinget parallelbehandler udlændingeloven. En lov, der skal bane vejen for, at Grønland kan få tilført udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med storskalaprojektet.

- Vi anser måden loven er fremsat på og den tekst, som er i bemærkningerne, for udtryk for dårlig regeringsførelse. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, det er vigtigt for landet, at vi får rammelovgivningerne omkring vores erhverv på plads, og det er vigtigt, at der er bred politisk enighed om disse rammelovgivninger. Vi støtter ændringen af udlændingeloven. Men ikke hvis det bliver på bekostning af Grønlands kompetencer og ansvarsområder, siger Sara Olsvig.

Klausuler
Sara Olsvig oplyser, at der i bemærkningerne til loven er indarbejdet et afsnit om sjældne jordarter.

- Den danske regering skriver, at godkendelse af opholds- og arbejdstilladelser forudsætter at der opnås enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanne projekter. Det kan måske lyde mildt og forståeligt, men vi mener, det er uacceptabelt at lægge den slags klausuler ind. Også selv om det kun er i bemærkningerne til loven. Bemærkningerne er grundlaget for, hvordan loven skal læses, og er lige så vigtige som selve lovteksten, siger Sara Olsvig, der mener, at bemærkningerne går på kompromis med selvstyreloven:

Grønland har den udøvende og lovgivende mangt
- Her fremgår det klart, at Grønland har den udøvende og lovgivende magt på råstofområdet, og det gælder uanset hvilke mineraler der er tale om. Der skal selvfølgelig samarbejdes om sikkerhedspolitik. Det er vi helt enige i. Men god regeringsførelse ville være at lave en klar aftale mellem Grønland og Danmark om sikkerhedspolitik i forbindelse med råstofudvinding generelt, i stedet for at snige klausuler ind i tilfældig lovgivning.

Hun mener i øvrigt, at processen under fremsættelsen af loven er under al kritik.

- Inatsisartut fik meget sent betænkningen og først en uge efter, at Folketinget modtog teksten. Derudover har høringsfristen på loven været urimeligt kort. Otte dage er ikke nok. Særligt med tanke på den store effekt en godkendelse af loven vil have. I bemærkningerne står der yderligere, at Naalakkersuisut og den danske regering har aftalt, at loven parallelbehandles i Inatsisartut og Folketinget.

Sara Olsvig appellerer til, at Naalakkersuisut tænker sig rigtig godt om inden, den tilbageleverer beslutningskompetence til Danmark:

- Godkender vi teksten i betænkningen til udlændingeloven, kommer vi ud på en glidebane, som vi ikke ved hvor ender. Lad os stå fast på vores ret og kræve teksten om sjældne jordarter fjernet fra bemærkningerne, siger hun.