NunaMinerals

IA frustreret over manglende oplysninger om Nunaminerals

Naaja Nathanielsen er irriteret over, at Inatsisartuts finansudvalg ikke kan komme med de oplysninger, Inuit Ataqatigiit-politikeren har efterspurgt, fordi udvalget mangler oplysninger fra Naalakkersuisut

Inuit Ataqatigiits Naaja Nathanielsen
Offentliggjort

- Da det desværre ikke er lykkedes at få alle de relevante oplysninger via arbejdet i Inatsisartuts finansudvalg, er jeg nødsaget til at indhente denne viden gennem en række paragraf 37-spørgsmål. Det er med beklagelse, da jeg hermed risikerer at signalere manglende samarbejde.

Sådan lyder det fra medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen i forbindelse med Nunaminerals' endog meget kritiske situation.

- Hvis et samarbejde skal fungere, er det nødvendigt at relevante oplysninger deles, og at parterne er åbne overfor forskellige løsningsmodeller. Særligt når der er offentlige midler på højkant.

- Da der er tale om en hastesag, er det mit håb, at Naalakkersuisut vil prioritere besvarelsen af mine spørgsmål højt, fremhæver Inuit Ataqatigiit-politikeren og oplyser til Sermitsiaq.AG, at Inatsisartuts finansudvalg ikke kan komme med de oplysninger, hun har efterspurgt, fordi udvalget mangler oplysninger fra Naalakkersuisut.

Derfor stiller hun følgende paragraf 37-spørgsmål:

  • Er der noget juridisk til hinder for, at Naalakkersuisut udskyder betalingsfristen for lånet til Nunaminerals?
  • Kan Naalakkersuisut bekræfte, at der er modtaget et konkret forhandlingsudspil fra en mulig investor dateret den 7. februar?
  • Mener Naalakkersuisut, at mulighederne for at rekonstruere Nunaminerals i en eller anden form og dermed mindske tabet for aktionærerne er grundigt overvejet og udtømte?
  • Kan Naalakkersuisut bekræfte, at finansudvalget ikke blev oplyst om konkrete alternativer til en konkurs på mødet med formanden for Naalakkersuisut den 9. februar om Nunaminerals?

Læs flere artikler om Nunaminerals her

Læs meget mere om Inuit Ataqatigiits kritik mod Naalakkersuisut i Nunaminerals-sagen i den nye udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS