IA: Den bedste økonomiske løsning

IA er tilsyneladende i bevægelse og afviser ikke længere en royalty, men partiet anbefaler, at man nedsætter et rådgivende råd, der kan pege på den bedste løsning.

Det fremgår af følgende debatindlæg fra partiets politiske ordfører Aqqaluaq B. Egede:

'Hvis Grønland i størst mulig omfang skal sikres et stabilt økonomisk udbytte fra enhver form for råstofudvinding, er det overordentlig vigtigt, at vi finder den rigtige økonomiske model for dette. Det er fuldstændigt underordnet, om vi kalder denne model for en royaltybetaling, en afgift eller noget helt tredje. Det vigtigste må være at finde den model, der er mest indbringende, og som råstofselskaberne vil være forpligtet til at betale til det grønlandske samfund.

At udarbejde en model, der passer til vores virkelighed, kræver et grundigt forarbejde og megen omtanke. Det gøres ikke blot med et fingerknips. Inuit Ataqatigiit mener, at vi hele tiden skal vurdere de økonomiske rammer for vor råstofindustri. Dette sker jo allerede nu, hvor der jævnligt laves analyser af vor nuværende økonomiske model på råstofområdet. Vi har også tålmodigheden til, at denne vurdering sker på et velovervejet og oplyst grundlag. Vi skal huske, at der endnu ikke er kommet nye miner i drift.

Fraværet af en reel mineindustri betyder, at Landskassen hverken i dag eller til næste år kan regne med et stabilt og sikkert økonomisk udbytte fra råstofområdet, uanset om vi kræver royaltybetaling eller andet. Den politiske udfordring består med andre ord i at sikre, at der i fremtiden vil være miner i Grønland, og også sikre, at en fremtidig afgiftsmodel giver det størst mulige økonomiske udbytte for Grønland.

Vi mener derfor, at det vil være uklogt på forhånd at låse sig fast på en royaltymodel som den eneste mulighed. Hvis en royaltymodel viser sig at være den rette, er Naalakkersuisut allerede nu bemyndiget til at beslutte en sådan. Bemyndigelsen findes allerede i den nugældende råstoflov og kan derfor bringes i anvendelse, hvilket også fremgår af § 17. stk. 1 i loven om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.

Men hvem kan i dag skråsikkert sige, at en royaltymodel er den bedst egnede til at sikre det grønlandske samfund det største økonomiske udbytte? Det er der ingen, der endnu kan. Såfremt befolkningen i Grønland skal sikres et grundigt forarbejde, og kravet er det størst mulige afkast, er det derfor vigtigt, at der til en ny model er et velunderbygget beslutningsgrundlag.

Hvis vi ønsker det, kan vi overfor råstofselskaberne afkræve en afgift, således at velfærden i samfundet fastholdes.
Hvis vi ønsker det kan vi også indføre en afgift som kan medvirke til landets selvstændighed.
Hvis vi ønsker det kan en afgift på transport og fragt af råstofferne indføres.

Med andre ord kan vi indføre en hvilken som helst form for afgift, titlen er underordnet. Men så længe der ikke findes en reel mineindustri her i landet, er det ikke muligt at inddrage så meget som en krone. Man kan ikke beskatte noget, som ikke findes.

Derfor støtter vi Naalakkersuisuts tanker om et permanent råd, bestående af eksperter i råstoføkonomi, som skal rådgive os om, hvordan vi bedst muligt indretter vor lovgivning og vort system, så vi kan få mest muligt ud af råstofferne. Dette råd skal se på alle muligheder og ikke udelukke nogen ideer. Det kan jo tænkes, at man med en forhastet indførelse af en royalty, kan komme til at overse et endnu større provenu fra andre typer afgifter eller skatter.

Vi skal ikke give køb på, at beslutninger bør træffes på et velinformeret og oplyst grundlag, blot fordi et parti har andre motiver og interesser. Hvis man kræver, at samfundet skal have størst mulig økonomisk udbytte af aktiviteterne, forudsætter det først og fremmest, at man finder den rette og bedste model. En forhastet indførelse af en royalty har den store ulempe, at den kan blokere for andre og bedre betingelser, vi i stedet kan stille til råstofselskaberne.

Til slut skal jeg understrege, at Inuit Ataqatigiit ikke har noget imod at indføre en royaltymodel. Men vi er heller ikke modstandere af andre modeller. Det allervigtigste for os er ganske enkelt at indføre den bedst økonomisk indbringende model for, hvorledes det grønlandske samfund får mest ud af råstofselskaberne. Dette arbejde pågår heldigvis ufortrødent videre', skriver IA's politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede.