Hvor er IA's fingeraftryk på koalitionsaftalen?

Hvorfor er IA gået med til at indgå samarbejde med Siumut, når partiet er så uenig i mange vitale politiske spørgsmål – såsom uranspørgsmålet, kommunedeling i Qaasuitsoq, de famøse servicekontrakter på trafikområdet, bæredygtigt fiskeri osv?

Det spørgsmål rejser Juaaka Lyberth i sin blog på Sermitsiaq.AG.

Læs: Uran – en tikkende bombe under koalitionen

Samme kurs
Han hæfter sig især ved, at partiets indtrædelse i den Siumutledede koalition ikke har ført til noget skift i forhold til det omstridte Kvanefjelds-mineprojekt, hvor udvinding af uran netop er i spil.

Læs: Medie: IA vil gøre alt for at stoppe GME

Hvorfor ikke valg?
- At IA end ikke har krævet åbenhed, da den gamle koalition brød sammen og krævet valg, er uforståeligt, påpeger Juaaka Lyberth, der samtidig undrer sig over, at hverken Inuit Ataqatigiit eller den tredje koalitionspartner, Partii Naleraq, har kunnet trænge igennem med ønsket om en uran-folkeafstemning.

Ingen troværdighed
- Kun fremadrettet vil man sætte en øvre grænse for uranholdighed, såfremt der kommer nye ansøgninger. Det skaber troværdighedsproblemer for IA og Partii Naleraq, anfører Juaaka Lyberth.

Læs hele blogindlægget, hvor rosen til Kim Kielsen også er til at overse, her.