Hvad med eneretslicenser?

Siumuts vil sikre, at eneretslicenser gives på en måde, der stemmer overens med Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO

Akitsinnguaq Olsen, medlem af Inatsisartut for Siumut. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Mener naalakkersuisut, at eneretslicenserne i vort land udformes og tildeles på sådan en måde, at de er i overensstemmelse med ILO-konvention nummer 169, som indeholder nedenstående bestemmelser?

Sådan spørger medlem af Inatsisartut for Siumut Akitsinnguaq Olsen.

Hun begrunder sit spørgsmål således:

- Det er utrolig vigtigt altid at inkludere befolkningen i arbejdsprocessen, især i det politiske arbejde, og det er vigtigt at give befolkningen tid til at tage stilling til planlagte projekter, der har indvirkning på hverdagen.

- Desuden er det vigtigt at give befolkningen nem adgang til korrekte informationer og fakta, om eksempelvis mineaktiviteter og planer om fremtidige industrier, fakta og informationer om både de gode og mindre gode følgevirkninger på samfundet, mennesket, økonomien, kultur og naturen, påpeger Akitsinnguaq Olsen.

ILO-konvention nummer 169

Artikel 13, stk. 1:
"I forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel i konventionen skal regeringerne respektere den særlige betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold til de landområder og/eller territorier, som de besidder eller på anden måde udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold".

Artikel 14, stk. 1:
"De pågældende folks ret til at eje og besidde de landområder, som de traditionelt råder over, skal anerkendes. Desuden skal der, hvor det er hensigtsmæssigt, træffes foranstaltninger med henblik på at sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke udelukkende besiddes af dem, men hvortil de traditionelt har haft adgang til at skaffe sig deres udkomme og udøve traditio-nelle aktiviteter. [.]"

Artikel 15, stk. 1:
"De pågældende folks ret til naturressourcer i forbindelse med deres landområder skal særligt sik-res. Disse rettigheder omfatter disse folks ret til at deltage i udnyttelsen, forvaltningen og bevaringen af disse ressourcer".

Powered by Labrador CMS