Hotel Arctic: Underskud på 9,2 mio. kr.

Coronapandemien har kostet Hotel Arctic i Ilulissat dyrt. Omsætningen styrtdykkede i 2020 og årets resultat landede på minus 9,2 millioner kroner, hvilket var over 15 millioner kroner ringere set i forhold til året før.

har været igennem en større renovering i løbet af 2020. Hotel Arctic
Offentliggjort

Hotel Arctic er ejet af det selvstyreejede Air Greenland og har derfor ikke fået nogen form for hjælp via hjælpepakkerne til turismeerhvervene, hvilket også afspejles i 2020-årsregnskabet. Omsætningen dykkede fra 51 millioner kroner i 2019 til 28,5 millioner kroner i 2020, men egenkapitalen er fortsat solid og er i dag på 54,5 millioner kroner.

Belægningsprocent

På trods af skrappe indrejserestriktioner til Grønland formåede hotellet at opnå en samlet belægningsprocent på 48 procent af den samlede værelseskapacitet.

Fordelingen af gæster var

  • Grønland: 54 pct.
  • Danmark: 39 pct.
  • Øvrig EU: 5 pct.
  • Resten af verden: 2 pct.

Trods de store udfordringer i et corona-år valgte hotelledelsen at totalrenovere 30 værelser med nyt interiør og møblering samt syv nye badeværelser. Hotel Arctic har desuden implementeret et nyt bookingsystem, der er integrerbart med andre store online-bookingportaler.

Hotellet valgte i 2020 at fastholde sit personale, der ved årets slutning udgjorde 51 fuldtidsstillinger.

To nye i bestyrelsen

I bestyrelseslokalet har man budt velkommen til to nye ansigter, da man har udvidet bestyrelsen med nye kompetencer fra Danmark og Færøerne.

Ind er kommet Mikkel Bjergsø, der er indehaver af bryggeriet Mikkeller og Johannes Jensen, der er medejer og direktør på Hotel Føroyar.

- Jeg er meget glad og stolt over, at vi har formået at tiltrække to kompetencer af den kaliber som Johannes og Mikkel repræsenterer, til bestyrelsen for HAI. Vi har allerede haft samarbejde med Mikkeller omkring unikke øl til hotellet, derudover tilføjer Mikkel og Johannes’ fælles erfaringer indenfor gourmet på Michelin niveau - bl.a. fra Koks på Færøerne – kompetencer der er brug for, når vores hotel skal løftes til det næste niveau hen imod åbningen af de nye lufthavne, siger bestyrelsesformand Jacob Nitter Sørensen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS