Her er de nye lufthavnstakster

Den 1. maj træder Mittarfeqarfiits nye takster i kraft. Det betyder lavere indenrigsafgifter. Til gengæld må udenrigsrejsende betale mere

Mittarfeqarfiit har stigende omkostninger til security. Foto: Bang.gl
Niels Grosen er fungerende direktør for Mittarfeqarfiit. Foto: Bang.gl
Mittarfeqarfiit har stigende omkostninger til security. Foto: Bang.gl Niels Grosen er fungerende direktør for Mittarfeqarfiit. Foto: Bang.gl Mittarfeqarfiit har stigende omkostninger til security. Foto: Bang.gl Niels Grosen er fungerende direktør for Mittarfeqarfiit. Foto: Bang.gl Mittarfeqarfiit har stigende omkostninger til security. Foto: Bang.gl Niels Grosen er fungerende direktør for Mittarfeqarfiit. Foto: Bang.gl
Offentliggjort

I morgen den 1. maj træder Mittarfeqarfiits nye takster i kraft.

Ændringerne betyder, at indenrigspassagerer slipper lidt lettere, mens udenrigs- og charterfly må af med lidt ekstra for at sikre sammenhæng i omkostninger og indtægter.

Ikke mindst security, herunder bagagekontrol, koster Mittarfeqarfiit mange penge.

Lavere indenrigsafgifter
Indtil i morgen skal en indenrigs-flypassager betale 327 kroner for at dække de omkostninger, Mittarfeqarfiit har til at drive lufthavnene og sørge for, at sikkerheden fortsat er på et højt niveau. Fremover falder denne passagerafgift til 260 kroner.

- Flytrafikken er vigtig for landets sammenhængskraft, så vi har valgt at gøre det billigere at flyve indenrigs, fortæller Niels Grosen, fungerende direktør for Mittarfeqarfiit.

- Til gengæld må de udenrigsrejsende og de internationale operatører med mange charterflyvninger bære lidt mere af byrden. Derfor stiger passagerafgiften for udenrigsrejser fra 432 kroner til 561 kroner.

- Vi beholder til gengæld betalingen for helikopterpassagerer på 141 kroner. Det beløb har været uændret siden 2001, altså i elleve år, påpeger Niels Grosen

Fokus på omkostninger og sikkerhed
Udgifterne til security – for både passagerer og bagage – er stigende, ikke mindst på grund af internationale regler, som hverken Mittarfeqarfiit eller Grønland kan påvirke. Derfor specificerer Mittarfeqarfiit fremover disse udgifters andel af lufthavnsafgiften, så de vises tydeligere. For øjeblikket udgør de 30 kroner for indenrigsrejsende og 180 kroner for internationale rejsende.

- Vi har et vågent øje på security-omkostninger, for de udgør en voksende del af vores omkostninger, forklarer siger Niels Grosen.

Han fortæller, at Mittarfeqarfiit kom ud af 2011 med et resultat meget tæt på nul – helt nøjagtigt et lille minus på 157.000 kroner – og tilføjer, at 2012 bliver et udfordrende år for Mitarfeqarfiit.

Godt nyt til den hjemlige turismebranche
Der er godt nyt til turistbranchen i de nye lufthavnstakster:

- På opfordring fra turistbranchen har vi introduceret en særlig – og meget lav – takst for rundflyvninger, fortæller Mittarfeqarfiit-direktøren.

- Fremover koster det kun 100 kroner per person i startafgift at foretage rundflyvninger. Det giver helt nye muligheder, ikke mindst i Ilulissat og Kangerlussuaq, hvor der er interesse for den type oplevelser. Jeg er også sikker på, at det er interessant for andre dele af Grønland, hvor man leder efter nye, spændende tilbud til turisterne, fremhæver Niels Grosen.

Powered by Labrador CMS