Hemmeligholdelse af selskabsnavn undrer NGO
Hvorfor må offentligheden og pressen ikke få indsigt i, hvilke selskaber, der ansøger om en efterforskningslicens i Grønland? Det undrer miljøorganisationen Noah, der frygter, at selskaber med et skidt renommé får en tilladelse.
Departementet for Råstoffer udleverer ikke navne på de selskaber, der ansøger om licenser, mens myndighedsbehandlingen pågår. Sådanne oplysninger kommer først frem, når og hvis et selskab får tildelt en efterforskningslicens. Det fremgår af en svarskrivelse fra Departementet for Råstoffer til miljøorganisationen Noah, der har ønsket aktindsigt i, om det franske uranselskab Orano har ansøgt om en efterforskningstilladelse.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Den praksis undrer Noah, der opfordrer til mere åbenhed fra myndighedernes side.
- Jeg har svært ved at forstå argumentet for, at offentligheden herunder pressen ikke må få kendskab til, hvem der ansøger om en tilladelse til at efterforske mineraler, olie eller radioaktivt materiale herunder uran i Grønland, siger Noahs Niels-Henrik Hooge, som i flere år har fulgt processen i Sydgrønland.
- Særligt pressen har jo en interesse i, at der er åbenhed omkring de her spørgsmål, for at man har rimelige betingelser i forhold til at undersøge et selskab, og dermed bidrage til, at efterforskningstilladelser ikke gives til mineselskaber, der ikke burde have haft en tilladelse. Kan vi for eksempel være sikre på, at myndighederne tjekker, om der er tidligere straffede personer i ejerkreds, bestyrelse og den daglige ledelse? Er virksomheden på EU’s eller USA’s terrorlister eller har de forbindelse til personer på en sådan liste? Og hvordan har mineselskabet i øvrigt opført sig i forbindelse med deres øvrige projekter rundt om i verden? Sådanne oplysninger ville være godt at få frem, inden et selskab eventuelt fik tildelt en licens, siger Niels-Henrik Hooge.
Selvom selskabets navn ikke er offentliggjort, er der flere uafhængige kilder, der peger på, at det må være Orano, der har ansøgt om en tilladelse til et område på 2.519 km2, hvor der skal efterforskes guld, sølv, kobber, molybdæn og uran.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: