Hellefiskeri: Fiskerne er blevet tilskuere
Se tv-interview, hvor politisk ansvarlig Ane Hansen, IA, KNAPK-direktør Petrus Biilmann og Siumuts Tom Ostermann forholder sig til den aktuelle dårlige situation for hellefiskefiskerne
Siden indførelsen af det nye hellefisk-kvotesystem 1. juli 2012 er antallet af fartøjsfiskere faldet med 20 procent, mens prisen på opkøb af kvoter overstiger den reelle indhandlingspris.
Den bedste indhandlingspris er godt 21 kroner per kg, men køb af kvoteandele er på nuværende tidspunkt 30 kroner per kg. Det udelukker ikke alene generationsskifte blandt fiskerne, men det gør mange besætningsmedlemmer usikre på fremtiden. Hvis ejeren af fiskefartøjet sælger sin kvoteandel til en anden, bliver besætningsmedlemmer sorteper.
Den nye forvaltningsplan på kystnært fiskeri efter hellefisk, som Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat står bag, har gjort, at nogle besætningsmedlemmer ikke har fået fornyet deres licenser.
Antallet af jollefiskere er faldet kraftigt, idet 96 jollefiskere ikke har fået deres licenser. Det betyder et fald på omkring 10 procent inden for en periode på seks til otte måneder.
Se mere i ovestående video, hvor fungerende medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, KNAPK-direktør Petrus Biilmann og kandidat til Inatsisartut-valget for Siumut Tom Ostermann medvirker.