Havgående rejetrawlere må fiske ind til kysten i Sydgrønland

- Der er ikke nogen rejer, så det betyder ikke noget, mener Departementet for Fiskeri, der ikke ændrer dispensationen fra 2011, som tillader store havgående trawlere at fiske rejer indenskærs i Sydgrønland

Kristen Højgaard: – Som det har set ud i de senere år, er der ikke mulighed for at drive et rentabelt fiskeri efter rejer i Sydgrønland. Noget har ændret sig, og fiskeriet er gået i stå.
Offentliggjort

Rejefiskeriet i Sydgrønland er gået i stå og har medført, at der ikke er nogen rejeproduktion. Det rammer de lokale fiskere kystfiskere økonomisk og betyder tab af arbejdspladser og skattekroner for kommunen.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Lokale fiskere mener, at årsagen til problemet er, at der i 2011 blev udstedt en dispensation, der tillader, at de store havgående trawlere må gå helt ind til kysten og fange rejer. Det betyder, at lige så snart rejerne viser sig igen, så bliver området støvsuget af de store havgående trawlere, og de lokale fiskere får ikke mulighed for at genopbygge et kystnært rejefiskeri, der ville kunne skabe basis for en lokal rejefabrik. Simon Simonsen fra Erhvervsudvalget i Komune Kujalleq ønsker at genskabe rejefiskeriet (se Sermitsiaq nr. 12, 24. marts). Men tilsyneladende er der uenighed mellem departementets fiskeripolitik og de lokale interesser.

Sermitsiaq forsøger her at kortlægge problemet og har talt med en række aktører og Departementet for Fiskeri og Fangst.

Den sidste rejefisker

Tidligere rejefisker i Sydgrønland Torben Rosendahl Johansen fortæller, at han er den sidste rejefisker i Sydgrønland:

Jeg er meget imod denne dispensation, der blev udstedt i 2011, og som tillod, at de havgående rejetrawlere måtte fiske efter rejer indenskærs og i fjordene i Sydgrønland, siger han til Sermitsiaq. (se dispensationen i boks efter artikel)

Emanuel Rosing fra Departementet for Fiskeri og Fangst svarer på spørgsmålet om, hvorfor den dispensation blev udstedt, at så vidt han husker (det er så længe siden), var det, fordi der ikke længere var lokalt rejefiskeri, som landede til landanlæg, og alle rejefabrikker lukkede i området.

– Således er der dags dato ingen rejefabrikker og intet kystnært fiskeri efter rejer i området. Hele begrundelsen for bekendtgørelsen og rejekasserne var netop forsyningen af rejefabrikker i området, siger Emanuel Rosing til Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i seneste udgave af Sermitsiaq her:

Powered by Labrador CMS