Harme over lovændringsforslag fra Aleqa Hammond

Et lovændringsforslag i råstofloven møder skarp kritik fra en række forskere, organisationer og jurister.

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, har indsendt lovændringsforslaget. Hvis det bliver vedtaget, kan det ændre tidspunktet for, hvornår borgerne kan søge aktindsigt i råstofaktiviteter.

Især begrundelsen for at ændre muligheden for aktindsigt i relation til råstofloven finder kritikerne mangelfuld og decideret usaglig.

I en bemærkning til lovændringsforslaget fremhæves tiden, som embedsfolkene skal bruge på at besvare aktindsigter fra borgere, ngo'ere og journalister. Tid, som blandt andet går fra besvarelsen af de mange lange og teknisk komplicerede dokumenter, som olie- og mineselskaber indsender, når de eksempelvis ansøger om godkendelse, licenser eller blot efterspørger et raskt svar på et udkast.

'Af hensyn til en smidig og hurtigere sagsbehandling af modtagne dokumenter, forslås det, at tidspunktet for hvornår der kan søges om aktindsigt udskydes, indtil der er truffet afgørelse eller behandlingen af sagen indstilles. Således at tiden blandt andet kan anvendes til forberede dokumenterne til høring, fremfor at skulle tage stilling til aktindsigtsanmodninger i sager, hvor dokumenterne alligevel efterfølgende offentliggøres.' lyder det i en bemærkning til lovforslaget.

- En sådan holdning er svær ikke at tolke som en bedrevidende holdning overfor borgerne, således at når først politikkerne er valgt, så har borgerne ingen indflydelse før igen til næste valg, siger Anita Hoffer, formand for organisationen Transparency Greenland, der arbejder for åbenhed som værn mod korruption og magtmisbrug.

Sort tusch på overarbejde
De aktindsigter i olie- og mineralprojekter, som tidligere er blevet udleveret til borgerne, har ofte indeholdt mange afsnit med overstregede ord. Censureringen har skyldtes hensyn til blandt andet firmafølsomme oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger eller selvstyrets forhandlingsposition.

Ifølge en bemærkning til lovændringsforslaget vil sådanne papirer ofte have så mange overstregninger, at de ikke er synderligt brugbare. Eller som det hedder i begrundelsen sker det med de mange overstregninger, at aktindsigter 'sjældent bidrager til oplysning af borgerne'.

Især denne begrundelse er faldet mange kritikere for brystet. De mener, det bør være op til borgerne selv at bestemme, hvorvidt de føler, at de kan bruge et stykke delvist censureret papir til noget eller ej.

- Sat på spidsen lyder argumentet, at myndighederne med undtagelsen fra aktindsigten blot ønsker at spare borgerne for uundgåelige ærgrelser, som de måtte få, når de modtager et overvejende overstreget dokument. Det argument køber jeg ikke, siger Klaus Georg Hansen, institutleder for Ilimmarfik-instituttet.

Samfundsforsker Birger Poppel samtykker.

- Det ville have været mere passende, hvis myndighederne lod borgerne vurdere, hvad de mener bidrager til oplysning, bemærker han.

Læs selv lovændringsforslaget fra formand for Naalakkersuisut på selvstyrets høringsportal her.

Læs også mere om sagen i Sermitsiaq. Køb din udgave af avisen her:

Sermitsiaq Uge 26 2014

Klik her for at læse