Hanseeraq Enoksen købte stort ind

Der blev omsat for millioner på Danfish i de tre dage, messen har varet. Planlæg messebesøget ordentligt, så er der penge at tjene, lyder det fra en erfaren fisker.

Hanseeraq Enoksen og Bent Lyberth fra Angunnguaq A/S i Sisimiut har været på indkøbstur i Aalborg.
Offentliggjort

Trawlerrederen og fabriksejeren Hanseeraq Enoksen, i Sisimiut har haft travlt de seneste dage på den store Danfish-messe i Aalborg, som sluttede torsdag eftermiddag.

Der er blevet købt masser af udstyr og materiel til både trawlere og fabrik.

Trawlerrederen og fabriksejeren Hanseeraq Enoksen, i Sisimiut har haft travlt de seneste dage på den store Danfish-messe i Aalborg, som sluttede torsdag eftermiddag.

Der er blevet købt masser af udstyr og materiel til både trawlere og fabrik.

Hanseeraq Enoksen ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge han har brugt under messebesøget, men det er ikke småpenge, forklarer han.

- Vi er en stor virksomhed med seks skibe, en fabrik og også vores eget værft, så indkøbslisten er lang.

- Sådan er det altid. Jeg forbereder mig godt, inden jeg tager hjemmefra og laver en liste med de ting, vi skal bruge. Så bruger jeg messen til at besøge leverandørerne og handle med dem. Ofte har de specielle messetilbud og rabatter – og så er det med at slå til.

Et godt råd

Det er også Hanseeraq Enoksens råd til kollegerne i det grønlandske fiskeri.

- Det er vigtigt at planlægge messebesøget ordentligt og vide, hvad man har brug for. Så kan man arbejde målrettet for at få de gode handler i hus.

- Jeg indrømmer gerne, at vi i år har brugt flere penge end planlagt, men det tager jeg helt roligt, for jeg har været i branchen i mange år – og jeg ved, hvornår et tilbud er godt, og der skal slås til.

Hanseeraq Enoksen deltager i Danfish hver eneste gang.

- Det er vigtigt for mig at møde både leverandørerne og kollegerne. Både for at få inspiration og for at handle. Fiskeriet er i rivende udvikling, så vi må ikke gå i stå, men skal være åbne for nyhederne. Messen giver mange ideer – og det personlige møde med leverandørerne gør det også meget nemmere at få de gode tilbud.

Fokus på Grønland

Også på den anden side af disken er der tilfredshed med messen.

- Jeg synes, at det er gået rigtig godt, fortæller Cuno Jensen fra Qalut Vónin.

- Tidligere har vi haft en stand sammen med de andre virksomheder i Vónin-gruppen, men i år havde vi vores egen stand i det særlige grønlandske messeområde. Det gav pote.

Direktør Cuno Jensen fra Qalut Vónin er godt tilfreds med Danfish og har allerede besluttet, at han er med igen om to år.

- Der er måske ikke kommet så mange mennesker forbi standen, men det har til gengæld været de rigtige mennesker. Det betyder, at vi har haft mere tid til at snakke med potentielle kunder – og det er gået langt bedre, end jeg havde håbet på.

- Så vi er med igen næste gang om to år. Og så håber jeg, at flere af de private grønlandske virksomheder vil bakke op om den store grønlandske fællesstand. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, siger Cuno Jensen.

Da Danfish lukkede torsdag eftermiddag, havde der været 13.708 besøgende fra 49 lande.

- Så der er ingen tvivl om, at DanFish 2025 har haft vind i sejlene, lyder det begejstret fra Aalborg Kongres og Kulturcenter, der står bag Nordeuropas største fiskerimesse.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS