fiskeri
Halibut Greenland er sat til salg
De faldende indhandlinger af hellefisk i Diskobugten udfordrer fabrikken i Ilulissat
En af de senere års største erhvervssucceser, fiskerivirksomheden Halibut Greenland ApS i Ilulissat er sat til salg gennem det færøske mæglerfirma Rajani/Rasmussen, som har kontaktet en række mulige købere i Grønland og i udlandet.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Vil ikke begrunde det
Selskabets adm. direktør Niels Thomsen ønsker ikke at begrunde det overraskende skridt hen mod et salg af virksomheden.
– Ingen kommentarer, siger Niels Thomsen til Sermitsiaq.
Halibut Greenland blev grundlagt i 2008, og fabrikken i Ilulissat åbnede i 2010. Ejerkredsen består først og fremmest af lokale fiskere, som indhandler til fabrikken.
Omsætningen steg
Halibut Greenlands omsætning steg fra 201 millioner kroner i 2015 til 223 millioner kroner i 2016, men overskuddet faldt fra 30 millioner kroner i 2015 til otte millioner kroner i 2016. Udbyttet til anpartshaverne faldt samtidig fra 20 millioner kroner i 2015 til fem millioner kroner i 2016.
Læs meget mere om hvordan situationen er for Halibut Greenland i avisen Sermitsiaq, der udkommer i morgen fredag, men du kan allerede købe den elektroniske udgave herunder: