Hajfiskeri iværksættes

Naalakkersuisut fastholder om ikke at forhøje kvoten for hellefisk

Hajen har en forstyrrende effekt på fiskeriet efter hellefisk. Foto: Ludvig Hansen
Offentliggjort

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia igangsætte fiskeri efter haj i forvaltningsområderne Uummannaq og Upernavik. Fiskeriet efter haj har til formål at nedsætte bestanden af haj, idet hajen har en forstyrrende effekt på fiskeriet efter hellefisk.

- Beslutningen om ikke at forhøje kvoten for hellefisk er uændret, da langsigtede planer for fiskeriets fremtid skal fastholdes. Det er et langt sejt træk vi må igennem. Fiskeriet skal gøres bæredygtigt og rentabelt for at opnå bedre fremtidige priser. Det opnår vi desværre ikke gennem kvoteforhøjelser, siger Ane Hansen.

Der resterer en kvote på 200 tons hellefisk for forvaltningsområdet Diskobugten. Fiskeriet efter hellefisk i området genåbnes den 1. december 2011.

Powered by Labrador CMS