Guldmine-høring: Store indtægter på spil
Der er trecifrede milionindtægter på vej til Landskassen og beskæftigelse til cirka 170 grønlandske medarbejdere, hvis alt går godt for guldmineprojektet Nalunaq i Sydgrønland. To digre VVM- og VSB-rapporter er netop sendt i høring.
Guldmineprojektet 32 kilometer nordøst for Nanortalik kan få stor betydning beskæftigelsesmæssigt for Kommune Kujalleq, men også som indtægtskilde for Landskassen i form af royalties, selskabsskatter og beskatning af arbejdsindtægter.
En genåbning af Nalunaq-guldminen, der var i drift fra 2004 til 2013, kræver en ny proces med VVM- og VSB-redegørelser, og vurderingen af potentialet i Nalunaq Gold Project, som et London-baseret selskab står bag, slår de optimistiske toner an.
Fem års minedrift
Vurderingen er, at der er guldforekomster som giver potentiale for en minedrift over fem år – måske længere. I VSB-redegørelsen (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed, red.) er der redegjort for indtægtspotentialet for det grønlandske samfund.
Over den fem-årige periode lyder vurderingen at royalties, som er 2,5 proent af salgsprisen på guldet, vil andrage 62,15 millioner kroner. Efter fradrag af royalties vil selskabsskatten fra mineselskabet bidrage med knap 213 millioner kroner til Landskassen.
- Den forventede betaling af royalties og selskabsskatter beregnes i selskabets forundersøgelse og er baseret på bedste skøn for de omkostninger og salgspriser, der er tilgængelige på dette tidspunkt, fremgår det af rapporten.
Men der er andre indtægter, der vil gå Landskassens vej. Indkomstskatter i løbet af den 1-årige anlægsfase og fem-årige driftsfase bliver opgjort til 143,13 millioner kroner.
Holder forudsigelserne stik er der tale om et indtægtspotentiale til Landskassen på 418 millioner kroner.
Beskæftigelsespotentialet
Der er imidlertid andre positive effekter for det grønlandske samfund, fremgår det af redegørelsen, som lister dem op i tre kategorier:
- Det vil skabe beskæftigelsesmuligheder for grønlandsk arbejdskraft, med 100 ansatte i anlægsfasen og omkring 175 ansatte i driftsfasen.
- Det vil give oplærings- og opkvalificeringsmuligheder for grønlandsk arbejdskraft og studerende og give mulighed for at opbygge erfaring i minesektoren.
- Det vil give grønlandske virksomheder mulighed for at blive leverandører af varer og services til projektet.
- Nalunaq forventes at kunne tiltrække og beskæftige en del både ufaglærte arbejdere og faglærte håndværkere fra Nanortalik, primært i driftsfasen. Dimittender fra råstofskolen og personer, som har gennemført en erhvervsuddannelse, vil blive ansat i løbet af driftsfasen og forventes at komme fra andre byer i Grønland. En lang række jobs er dog specialiserede og kræver erfaring fra lignende mineprojekter. Størstedelen af disse jobs vil blive besat af udenlandske arbejdstagere, men selskabet vil sikre et omfattende opkvalificeringsforløb for at give lokale arbejdstagere de nødvendige kompetencer til at påtage sig mere komplekse roller, lyder det i redegørelsen.
Sideeffekter
Andre positive effekter, som ikke er opgjort i kroner og ører, er forskellige grønlandske leverandører, som kommer til at bidrage med eksempelvis transport- og entreprenør-opgaver.
VSB-redegørelsen er på 177 sider, mens VVM-redegørelsen er på 151 sider. Er du interesseret i at dykke ned i redegørelserne, der også beskriver påvirkningen af lokalområdet, er de direkte links her:
Høringsfristen er sat til 1. marts 2024, oplyser råstofdepartementet.