Brændstof

Grønlandske skibe sejler på tung olie

Såkaldt HFO-olie forurener, bidrager til global opvarmning og er svært at rydde op ved udslip, og derfor vil flere og flere forbyde den i Arktis. Naalakkersuisut er ved at undersøge konsekvenserne af et forbud.

Malik Arctica
Malik Arctica sejler på heavy fuel olie. Brændstof som flere vil have forbudt ved sejlads i Arktis.
Offentliggjort

Når det kommer til råstofprojekter, accepterer Selvstyret ikke ansøgninger fra selskaber som bruger tung olie – såkaldt HFO, heavy fuel – som skibsbrændstof til efterforskning og transport.

Men helt anderledes ser det ud for grønlandske rederier. Her er det både tilladt og alment brugt, viser en rundringning, AG har lavet. Imens både Royal Greeland og Arctic Umiaq Line bruger lette brændstoffer, ser det anderledes ud for Polar Seafood og Royal Arctic Line (RAL).

- På vores større skibe – Nuka, Irena, Mary og Malik Arctica, sejler vi på heavy fuel – men på de mindre er det dieselolie, bekræfter RAL’s underdirektør med ansvar for operationen, Taitsiannguaq Olsen.

Kontroversielt valg

Det er i stigende grad et kontroversielt valg. Der er nemlig bred enighed om, at der er mange problematikker ved den tunge olie, som kun bliver større i Arktis. Afbrænding af tung olie producerer svovl, og desuden langt flere sodpartikler end de lettere raffinerede olier. Soden farver isen mørk og får den til at smelte hurtigere, hvilket forstærker den globale opvarmning.

Samtidig er oliespild af svær bunkerolie en stor fare for det følsomme arktiske miljø. Tung olie nedbrydes meget langsomt i kulden, og små beredskaber og voldsomme vejrforhold forhindrer en akut oprydningsindsats efter olie- spild. Samtidig er de ret simple økosystemer nemme at forstyrre og ødelægge.

HFO forbudt i Antarktis

Derfor er HFO som skibsbrændstof allerede forbudt i Antarktis.

Og med udsigt til kraftigt stigende skibstrafik i Arktis, efterhånden som havisen forsvinder, har et forbud mod HFO også i stigende grad fået medvind her de senere år.

Historien kan læses i sin helhed via linket herunder. Køb adgang, hvis du ikke allerede er abonnent.

Powered by Labrador CMS