Mode
Grønlandsk sæl vinder pris i international designkonkurrence
På verdens største pelsdesignkonkurrence vandt Louisa Øgaard Reinholt Jakobsen en pris for sine sælskindsdesigns
Torsdag den 3. marts fandt finalen i årets Remix sted i Milano i Italien.
Remix er den internationale pelsbranche IFFs (The International Fur Federation) årlige designkonkurrence, hvor ca. 1.000 designelever fra mere end 25 lande deltager.
Og her blev der plads til sælen som vinder, oplyser Great Greenland.
Publikumspris
For første gang i Remix' 14-årige historie blev der uddelt en publikumspris. Ud over dommerpriserne, skulle gæsterne ved aftenens event stemme om, hvem, de syntes, skulle vinde, og de stemte på Louisa Øgaard Reinholt Jakobsen.
Læs: Great Greenland lukker systue efter hård konkurrence
Tre styles
Hun havde brugt sælskind i sine tre styles. Én var en kjole i rød, blå, pink og hvidt lammeskind, en anden var en kjole helt i sæl holdt i farverne natur, sort og blå, og den sidste var en kappe i lys uld og sæl i farverne grøn, blå, aubergine og natur.
Større kollektion
De tre styles udspringer af Louisa Reinholts tekstilkollektion fra Kolding Designskole, hvor de indgik som sælskindsprøver i en del af en større kollektion.
Læs: Skiftedag i Great Greenland