regnskab

Grønlandsbanken tjener flere penge end forudset

Grønlandsbanken har netop meddelt fondsbørsen, at det går så godt med forretningen, at man opjusterer forventningerne til dette års regnskab med 10 millioner kroner.

Bankdirektør Martin Kviesgaard kan opjustere regnskabet i jubilæumsåret 2017. Indtjeningen er i hopla for banken.
Offentliggjort

I forbindelse med udarbejdelsen af delårsrapporten for 1. til 3. kvartal forventer man et resultat før krusreguleringer og nedskrivninger i niveauet 145 til 155 millioner kroner mod tidligere 135 til 145 millioner kroner.

Udviklingen har simpelt hen været mere positiv, end banken forudså for året, da budgetterne blev lagt.

Grønlandsbanken oplyser, at man vil offentliggøre 1.-3. kvartalsrapporten den 31. Oktober.

Powered by Labrador CMS