Indtægter

Grønlandsbanken scorede også på Dankort-salg

Læs, hvor meget Grønlandsbanken tjener på, at Nets A/S er blevet solgt til et konsortium bestående af to amerikanske kapitalfonde og danske ATP

s andel af indtægten ved salg af Nets er lille i forhold til de store danske banker. De i alt 17 milliarder, som Nets blev solgt for, skal fordeles mellem 186 pengeinstitutter Grønlandsbanken
Offentliggjort

Det er mandag blevet offentliggjort, at Nets A/S vil blive solgt til et konsortium bestående af to amerikanske kapitalfonde (Bain Capital og Advent International) og danske ATP for cirka 17 milliarder kroner.

Nets er i dag ejet af 186 norske og danske pengeinstitutter. Herudover har Danmarks Nationalbank en aktiepost på cirka 10 procent. Nets står i Danmark for blandt andet dankortet, Betalingsservice og NemID og ejer sammen med PostDanmark e-Boks.

Salgsaftalen for Grønlandsbanken betyder, at der i regnskabet for første kvartal 2014 vil blive indtægtsført en kursavance på 5,5 millioner kroner. Derudover vil Grønlandsbanken modtage 455.000 kroner i udbytte.

Aktierne overtages for et samlet beløb på 17,0 milliarder kroner. Det svarer til 92,37 kroner per aktie. Hertil kommer, at aktionærerne vil modtage ud­bytte for 2013 svarende til 498 millioner kroner eller 2,70 kroner per aktie.

Nets bestyrelse har enstemmigt anbefalet aktionærerne at acceptere tilbuddet og aktionærer, der repræsenterer mere end 90 procent af aktiekapitalen og stemmeretten, har underskrevet et uigenkaldeligt tilsagn om at sælge aktierne, herunder Grønlandsbanken.

Transaktionen skal bekræftes af myn­dig­hederne og forventes gennemført i 2. kvartal 2014.

Powered by Labrador CMS