Grønlandsbanken: Finanslov bekymrer

Grønlandsbanken med bankdirektør Martin Kviesgaard i spidsen er langt fra imponeret over, at koalitionen og støttepartiet Demokraterne fik vedtaget en finanslov, som ”blot balancerer”.

- De meget store overskud i de foregående år kom fra stigende fiskeriafgifter. Det forhøjede indtægtsniveau fra 2016-2018 er imidlertid allerede i væsentlig grad indregnet i budgettet for de næste fire år, noterer banken i analysen og føjer til:

Afhængighed

- Det forekommer ikke sandsynligt, at fiskeriet kan levere endnu mere over de næste fire år og dermed er der tegn på, at landskassen er gjort afhængig af meget høje fiskeriafgifter og højkonjunktur.

Banken peger på, at det spinkle overskud er særligt uheldigt, når der ikke er indregnet ”betydelige investeringer i eksempelvis et løft af folkeskolen eller socialområdet”.

- Havde årsagen til det beskedne overskud været langsigtede investeringer på eksempelvis disse områder, ville det ikke skabe grundlag for samme bekymring, understreger Grønlandsbanken.

Kollaps blandt jollefiskere

Inden for det indenskærs hellefiskfiskeri bemærker banken, at tidligere velkonsoliderede fiskere, som har investeret i kvoter og fartøjer over seks meter oplever, at kvoter og fartøjer mister betydelig værdi med risiko for økonomisk kollaps til følge.

Grønlandsbanken nævner, at det kunne være en ide, at fiskerne afsøgte muligheder for mere samarbejde i andelslignende konstellationer.

- Hvor små fiskere sammen stifter selskaber, der bliver drevet professionelt, og som dermd gør det nemmere for fiskerne at opnår eksempelvis bankfinansiering, skriver banken.