- Grønlands undergrund ikke kun for en lukket kreds

- Et tilbageskridt.

Sådan betegner Transparency Greenland storskalaloven hvad angår principperne i tilbudsloven.

Ifølge organisationen betyder det, at der bliver lukket for offentlig indsigt og kontrol af beslutningsprocesser, beslutningsgrundlag og gennemførelse af store anlægsopgaver i forbindelse med mineprojekter.

Transparency Greenland skriver i sit høringssvar i forbindelse med storskalaloven, at selvom der ikke er tale om brug af offentlige midler til anlæggelse af for eksempel havne, landingsbaner og veje, er der tale om anvendelse af offentlig ejendom som for eksempel landområder, bydele og regioner.

- Offentligheden har en grundlæggende ret til at kunne følge anlægsarbejdernes gennemførelse. Der anbefales derfor, at der indføres et meroffentlighedsprincip i lovforslaget, forklarer formand for Transparency Greenland, Anders Meilvang.

Læs også "GA: Direkte katastrofalt"

Læs også "Ove Karl: Nogle vil altid være bekymrede"

Blankocheck til Naalakkersuisut
Transparency Greenland anbefaler, at det skal stilles som krav, at projektselskaberne skal etablere en effektiv klagemekanisme.

Organisationen peger på, at der i lovforslaget bliver udstedt en blankocheck til Naalakkersuisut.

- Lovudkastet indeholder en række bestemmelser, hvor det overlades til Naalakkersuisut at fastsætte nærmere betingelser og krav i forhold til projektselskaberne.

- Disse bestemmelser skal præciseres i forhold til proces og kriterier. For ellers kan man frygte, at beslutningerne bliver truffet uden egentlig kontrol eller på grundlag af uigennemskuelige kriterier, fremhæver Anders Meilvang.

Mangler sanktionsmuligheder
Han mener også, at der mangler sanktionsmuligheder i forbindelse med overtrædelse af indgåede aftaler.

- Den eneste forpligtelse synes at være, at virksomheden oplyser Naalakkersuisut om ændringen. Dette kan næppe antages at være en sanktionsmulighed. Der er således ikke fastsat bestemmelser om konsekvenser i tilfælde af, at aftaler ikke overholdes.

- Transparency Greenland finder det også kritisabelt, at man i forbindelse med udenlandske arbejdere henviser til det internationale skibsregister. Det har intet med infrastrukturprojekter at gøre. Ordningen er blevet til i forbindelse med Danmarks ønske om stadig at være en skibsnation, forklarer Anders Meilvang.

Usædvanligt og betænkeligt
Endelig undrer det Transparency Greenland, at lovforslaget er sendt til høring hos to private selskaber, der har interesser i udvinding. Det er usædvanligt og betænkeligt.

Læs hele Transparency Greenlands høringssvar i den vedhæftede fil lige herunder.