Med en sjælden kras og hård kritik af et forslag til
ændring af lov om indkomstskat lægger erhvervsorganisationen Grønlands Erhverv
(GE), nu et massivt pres på Naalakkersuisut.
Målet med kritikken er, at den grønlandske regering skal droppe
planerne om at gennemføre lovforslaget, der ligger på bordet, i Inatsisartut. Forslaget
har netop været i høring.
Med en sjælden kras og hård kritik af et forslag til
ændring af lov om indkomstskat lægger erhvervsorganisationen Grønlands Erhverv
(GE), nu et massivt pres på Naalakkersuisut.
Målet med kritikken er, at den grønlandske regering skal droppe
planerne om at gennemføre lovforslaget, der ligger på bordet, i Inatsisartut. Forslaget
har netop været i høring.
Hvis Naalakkersuisut med en Inatsisartut-vedtagelse får flertal
for selvstyrets forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat, så er der
risiko for, at Grønland får et mere kompliceret skattesystem.
Sådan lyder en af advarslerne fra GE.
En ny skattelov vil formentlig føre til lukninger af
virksomheder i stedet for øgede skatteindtægter, mener erhvervsorganisationen.
Grønland vil miste arbejdspladser
”Risikoen ved at føre virksomhed i Grønland bliver for
stor, og vi vil miste arbejdspladser, indtjening og udvikling i landet”,
konkluderer organisationen i sit høringssvar til lovforslaget.
Det er GE’s juridiske konsulent Eva Jørgensen, der har
underskrevet høringssvaret.
I høringssvaret peger organisationen på, at hvis lovforslaget
gennemføres, vil virksomheder blive straffet med ekstraskat af deres overskud. Virksomheder
risikerer at blive ramt af vilkårlig skatteberegning og dobbeltbeskatning.
”Med det fremsatte forslag risikerer vi, at incitamentet
til at drive virksomhed i Grønland forsvinder”, skriver GE i høringssvaret.
Så kontante er advarslerne fra GE til det forslag til
ændring af loven om indkomstskat, som Naalakkersuisut netop har haft i høring.
Forslaget har til formål at fremme, at virksomheders
overskud, der er optjent i Grønland, bliver beskattet i Grønland, står der i
selvstyrets bemærkninger til forslaget.
Selvstyret vil lukke hul i skattelovgivning
Selvstyret mener tilsyneladende, at man med ny lovgivning
kan lukke et hul i skattelovgivningen og dermed mindske mulighederne for, at
selskabskapital bliver ført ud af landet uden beskatning.
Bliver lovforslaget, som det foreligger, gennemført, vil grønlandske
virksomheder ifølge GE i visse tilfælde få en ekstraskat på mellem 17 og 19
procent af deres opsparede overskud. Selv om virksomhederne allerede er
beskattet med 25 procent i selskabsskat.
MÚTE B. EGEDE:
DER ER IKKE TALE OM STRAFSKAT
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Múte B. Egede,
(IA), har sendt et svar til Sermitsiaq på den kritik som er fremkommet fra
Grønlands Erhverv, advokatfirmaet Arctic Law Greenland og Permagreen på
forslaget om ændring om lov om indkomstskat.
I svaret indleder Múte B. Egede med et eksempel.
”Lad os som eksempel sige,
at et udenlandsk ejet selskab driver forretning i Grønland. Det giver hvert år
et overskud på 1. mio. kr. før skat. Efter selskabsskatten på 250.000 kr. er betalt, er der 750.000 kr. som
lægges til side, som overskud i selskabet. Efter 10 år kan der være opsparet
7,5 mio. kr. i selskabet efter skat. Hvis ejeren nu valgte at udbetale dette
opsparede overskud til sig selv, ville dette give en udbytteskat til Grønland,
som niveaumæssigt er på mellem 42 - 44 procent. Den samme skat, som vi andre
betaler af vores almindelige lønindkomst. Der er naturligvis modifikationer og
undtagelser herfra, men dette er hovedtrækkene i beskatningen. Hvis ejeren
derimod flytter selskabet ud af Grønland, kan Grønland vinke farvel til disse
skatteindtægter. ”
”Er det
er rimeligt, at selskaber, der har tjent deres penge her i landet, skal kunne
føre disse overskud ud af landet? Eller er det mere rimeligt, at Grønland skal
have sin del af skatteindtægterne af de overskud, som er optjent her i landet.
”
”Efter
forslaget vil havelågebeskatningen af de 7,5. mio. kr. være på 1.275.000 kr.
ved en 17 procents beskatning og selskabet vil dermed beholde hovedparten af
sin fortjeneste på 6.225.000 kr. Det er
grundlæggende funktionen af den havelågebeskatning, som Naalakkersuisut
foreslår indført. ”, skriver Múte B. Egede.
Svar på kritikpunkter
Ifølge Múte B. Egede er der ”intet i reglerne, som forhindrer en udenlandsk
investor i købe aktier eller anparter i et grønlandsk selskab. Investeringer i sig selv medfører ikke, at
der sker en havelågebeskatning.”
”Det er
hvis selskabet ophører med at være hjemmehørende i Grønland, at der sker en
havelågebeskatning. Det kræver populært sagt, at den daglige ledelse af
selskabet også skal flyttes til udlandet.”
”Det
vil sige at den udenlandske investor skal fyre ledelsen i Grønland, og dernæst
indsætte, eksempelvis en dansk ledelse, som skal fjernstyre virksomheden. Hvis
investoren gør det, så fører lovforslaget rigtignok til, at selskabet skal
havelågebeskattes. ”
”Det
skyldes ikke, at der er tale om en udenlandsk investor, som har købt selskabet.
Det skyldes at fraflytningen også medfører, at Grønland ikke længere kan
kildebeskatte de udbytter, som udbetales af selskabet.”, skriver Múte B. Egede.
Behandlingsophold i Danmark
I forhold til Grønlands Erhvervs eksempel med et behandlingsophold i Danmark,
der kan få økonomisk betydning for en virksomhed, så mener Múte B. Egede ikke
at det er retvisende.
”Sådanne
midlertidige forhold vil som udgangspunkt ikke medføre, at der rejses sager om
ophørsbeskatning. Skattestyrelsen går ikke rundt og løfter dyner og føre
kontrol med selskaberne på dette niveau. Det vil typisk være selskaberne selv,
deres ejere, eller eventuelt udenlandske skattemyndigheder, der vil rejser
sager om fraflytning. Da det er ikke
særligt ofte, at sådanne fraflytninger forekommer, vil en havelågebeskatning
efter forslaget hellere ikke være noget, som vi ser ret ofte.”
Ifølge
Mute B. Egede så forsøger Grønlands Erhverv ”at skabe en myte om, at
selskaberne uforvarende og ganske uforudset, bliver skattemæssigt hjemmehørende
i udlandet, som følge af tilfældigheder eller uheld. Det er ikke det billede,
vi forventer at se fremadrettet. Det er kolde hårde kontanter, der tæller.
Selskaberne og deres skatterådgivere og revisorer kender godt skattereglerne.
Og de anvender dem naturligvis til deres fordel og for at mindske beskatningen.
Det er et vilkår, og de er i deres gode ret. Men vi skal som samfund værne om vores
skattegrundlag og lukke de huller, som der findes i vores lovgivning. Det er
det, som er formålet med lovforslaget”, skriver Múte. B
Grelle eksempler GE
fremlægger i sit høringssvar flere grelle eksempler på, hvordan virksomheder risikerer
at blive straffet med ekstraskat.
Ekstraskatten kan f.eks. blive opkrævet, hvis en ejer af
et fiskeriselskab eller en tømrervirksomhed får kræft og må flytte midlertidigt
fra Grønland til Danmark for at få en længerevarende behandling på
Rigshospitalet i København.
Et andet eksempel er hvor en direktør i et grønlandsk
datterselskab fratræder, og den danske moderkoncern midlertidigt indsætter en
afdelingschef fra moderselskabets direktion i det grønlandske selskab, indtil
der her er fundet en ny direktør. Så vil virksomheden også få en ekstraskat.
Generationsskifte bliver besværligt
For det tredje advarer GE om, at lovgiverne risikerer at
gøre generationsskifte i virksomheder besværligt.
”Det fremsatte forslag gør det endnu sværere at foretage
generationsskifte. Hvis der ikke kan findes købere til en grønlandsk virksomhed
i Grønland, f.eks. på grund af særlige brancheforhold eller på grund af, at der
ikke findes købere med tilstrækkelige midler, så er næste naturlige skridt at
se efter en koncern udenfor Grønland, men i samme branche som den grønlandske
virksomhed. Dette vil dog ofte medføre, at f.eks. direktionen eller bestyrelsen
kommer fra den udenlandske koncern”, skriver GE. Bliver lovforslaget gennemført, vil det medføre en ekstra skat på 17-19 procent
af det oprindelige indskud i selskabet plus det opsparede overskud. Realiteten er,
at der bliver lagt 17-19 procent skat på generationsskifte.
Konsekvensen er, at det stort vil være umuligt at finde
investorer, der er villige til at betale denne ekstra skat for et
generationsskifte, fastslår GE.
”Derfor vil det være mere attraktivt for ejeren at lukke
virksomheden, hvorved Grønland vil miste arbejdspladser, skatteindtægter og
udvikling”, vurderer organisationen.
Det fremgår forslaget til lovændringerne, som har været i
høring, at forslaget har til hensigt at lukke et hul i skattelovgivningen og
dermed mindske mulighederne for, at selskabskapital bliver ført ud af Grønland
uden beskatning. Men ifølge GE er der reelt ikke tale om et hul, da der ikke er
nogen ide for virksomhedsejere at forfølge den ide med at føre kapital ud af
Grønland.
Slår til lyd for stabile rammer
Grønlands Erhverv slår til lyd for stabile rammer for
erhvervslivet, så man undgår at investeringslysten bliver undermineret og
virksomheder må lukke.
”Det grønlandske erhvervsliv har brug for stabile og
forudsigelige rammer. Forslaget risikerer at underminere investeringslyst,
ejerskifte og etableringsfleksibilitet i Grønland. Vi opfordrer til, at man i
stedet prioriterer skattemæssige værn, der er proportionale, målrettede og
understøtter vækst og investering i Grønland”, lyder budskaberne fra GE.
