Grønland vil have hvalkvoter
Fra årsskiftet står Grønland uden kvoter for fangst på store hvaler. Medlem af Naalakkersuisut Ane Hansen, håber på forståelse for hvalfangst og fremsætter forslag til høring i IWC
Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug, håber på forståelse for, at Grønland skal have kvoter på fangst af store hvaler gældende fra årsskiftet.
På den internationale hvalfangst kommissions møde (IWC) i Panama tidligere på året, blev Grønlands ønske om hvalkvoter for de næste år, nemlig stemt ned. Da fremsatte Ane Hansen på vegne af Grønland et ønske om forøgelse af kvoterne på store hvaler fra 211 til til 221. 34 lande stemte imod - mens kun 25 lande stemte for - og tre undlod at stemme.
Læs også: Ane Hansen IWC fungerer ikke
Resultatet af afstemningen betød, at Grønland nu står uden kvoter fra 2013.
Derfor fremsætter Naalakkersuisut et forslag til høring blandt medlemslandene i IWC, nemlig at Grønland kan få tildelt de kvoter, som overholder den nyeste anbefaling fra IWC’s Videnskabelige Komite.
Det forslag møder stor opbakning i KNAPK, sammenslutningen for fiskerne og fangerne i Grønland.
- Vi støtter fuldt ud Naalakkersuisuts forslag om kvoter for store hvaler i Grønland i de kommende år. Vi har drevet hvalfangst i århundrer, siger Leif Fontain.
Han hæfter sig især ved, at Grønland ihenhold til FN's ILO Konvention, artikel 169, og FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder, gør at Grønland flere har ret til at opretholde og udvikle sine kulturelle og økonomiske aktiviteter for at sikre brug af egne midler til livets ophold og udvikling.
- Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved brugerdemokrati i forvaltningen af de levende ressourcer. Og især i hvalfangstspørgsmål er det meget vigtigt, at internationale samfund og regeringer i stedet for forbud, arbejder for at indlevelse, viden og mellemfolkelig tolerance skal være vejen frem i dette vigtige internationale samarbejde, siger Leif Fontain.
Forslaget som Ane Hansen har sendt i høring er følgende for 2013-14:
Vestgrønland:
178 vågehvaler
10 pukkelhvaler
19 finhvaler
2 grønlandshvaler
Østgrønland:
12 vågehvaler