Grønland som monopol-bryder
En mineproduktion af sjældne jordarter fra Kvanefjeldet ved Narsaq, kan gøre Grønland til en af verdens største producenter af de efterspurgte mineraler
Presset på erhvervslivet om den fremtidige forsyningssikkerhed for sjældne jordarter tager nu en smule af. Kina har i en årrække siddet på stort set hele verdensproduktionen af de sjældne jordarter og udnyttet positionen til at drive priserne i vejret. Men nye mineinvesteringer verden rundt samt en dom fra verdenshandelsorganisationen WTO ventes at reducere Kinas styrkeposition betydeligt frem mod 2017, skriver buisness.dk.
Det viser en analyse fra det amerikanske Technology Metals Research.
I 2010 stod Kina for 97 procent af den totale verdensproduktion af sjældne jordarter, men allerede i 2017 venter det amerikanske analyseinstitut, at den kinesiske andel af verdensproduktionen vil være nede på godt 43 procent, fordi der er store mineinvesteringer på vej i andre lande.
Det vil stadig gøre Kina til verdens største producent, men Grønland ventes til den tid at være verdens næststørste producent og stå for godt 14 procent af produktionen fra en mine i Kvanefjeldet (Kuannersuit) ved Narsaq, skriver business.dk.
Det til trods for at det australske børsnoterede Greenland Minerals & Energy, der ejer mineprojektet, endnu ikke har søgt udnyttelsestilladelse, ligesom det er uafklaret, om minen vil kunne producere sjældne jordarter uden at komme i konflikt med den nuværende nultolerance overfor udvinding af uran.
Også de to grønlandske fjelde, Kringlerne nord for Narsaq og Sarfartoq ved lufthavnen i Kangerlussuaq længere mod nord på Grønlands vestkyst, indeholder store mængder sjældne jordarter. Men de er ikke talt med i opgørelsen fra Technology Metals Research, da der ikke har været officielle tal fremme om, hvor stor en eventuel produktion derfra vil være.