Grønland skal være digital frontkæmper

Naalakkersuisut ønsker med den nye digitatliseringsstrategi at bringe landet i front inden for digitalisering.

Digitaliseringen skal styrkes i hele samfundet. Strategien skal fremme nye innovationsmuligheder, skabe større vækst og medvirke til at fremtidssikre fundamentet for velstand for borgere og erhvervsliv gennem digital omstilling, fremgår det af en pressemeddelelse fra Vivian Motzfeldt.

Deling af data på tværs

- Nøglen til en succesfuld implementering af strategien er koordinering, samarbejde, åbenhed og deling af data på tværs af sektorer, private som offentlige. Jeg ser frem til, at indsatserne i digitaliseringsstrategien 2018-2021 implementeres. Når strategien er realiseret, vil det være lettere at være borger og virksomhed her i landet med helt nye muligheder, hvor vi kan tilgå services uafhængig af tid og sted, de store afstande kommer til at betyde mindre og vores demokrati styrkes. Samtidig styrkes vores internationale relationer gennem samhandel, som en status af sikkert 3. land åbner op for, udtaler Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender.

Seks indsatsområder

Planen er delt op i seks indsatsområder:

1. Den digitale borger: En undersøgelse viser, at udbredelsen af smartphones og tablets er høj i Grønland. I alt har 83 % af borgerne adgang til internettet. Det er et godt grundlag for at udvikle flere offentlige standardiserede, brugervenlige og sikre digitale løsninger, som giver borgere og virksomheder en tryg og ensartet oplevelse.
2. Sikkerhed og privatliv: Digitalisering kender ingen grænser, hvilket også betyder, at cybertrusler er hævet over tid og rum. Der kommer en række initiativer på sikkerhedsområdet, som modernisering af Selvstyrets informationssikkerhed og ny lov om informations sikkerhed.
3. Den digitale dannelse: Alle borgere uanset alder skal have lige adgang til optimal undervisning af høj standard i både by og bygd. Det betyder, at fjernundervisning, e-læringsplatform og digital kommunikation skal styrkes, da de er basis redskaber i denne proces. Kulturområdet skal i videst omfang digitaliseres for at sikre bevarelse og udbredelse af den grønlandske kulturarv.
4. Digital innovation, iværksætteri og erhverv: Naalakkersuisut vil sikre, at erhvervslivet har én indgang til det offentlige på samme måde som borgerne har det på sullissivik.gl. Det skal være mere overskueligt for erhvervslivet at finde viden om lovgrundlag, skat og andre forhold.
5. Fællesoffentlig digital arkitektur: Et af de bærende elementer i den fællesoffentlige digitale arkitektur er etableringen af en fælles, sikker udvekslingsplatform, hvor samfundets digitale data sikkert og konstant kan udveksles mellem legitime leverandører og forbrugere. Det vil sikre, at data bliver en vækstdriver for hele samfundet.
6. Et mere digitaliseret sundhedsvæsen: Implementeringen af den elektroniske patient journal (EPJ) har været et stort skridt på vejen til et digitaliseret sundhedsvæsen. Nu skal der sættes fokus på de muligheder EPJ indeholder, og som endnu ikke udnyttes.

Hele strategien kan findes på www.digitalimik.gl.

Stort dataprojekt kan forandre Grønland