Grønland på vej mod den canadiske dollar?
Business Insider skriver under overskriften: Hvis Islands crazy planer om at skifte kronen ud med den canadiske dollar. Vil Grønland måske følge trop

Just er planerne om at indføre grønlandske pengesedler lagt på ventehylden eller skrinlagt i gemmerne, før nyhedsmediet BI.com, Business Insider, bringer en historie om, at Grønland overvejer at følge Island, hvis Island skipper Króna ud med den canadiske dollar.
Det sker under overskriften: If Iceland Actually Goes Through With Their Crazy Plan To Adopt The Canadian Dollar, Greenland Probably Would Too
I analysen oplyses det, at "det lyder vanvittigt", men, at rygterne i Island er massive. Senest har en islandsk investeringschef, Heidar Guðjónsson, for nylig ved en tale i Canada og erklæret, at han var sikker på, Grønland vil droppe den danske krone og følge trop, hvis Island blev medlem af Loonie (navnet på 1 canadisk dollar red.). Skiftet vil komme på grund af finanskrisen, der har ramt Island hårdt. I stedet for at tilslutte sig Euroen, som den islandske regering hælder til, hælder 70 procent af befolkningen ifølge en Gallup-undersøgelse hellere til den canadiske dollar.
- Et skifte til den canadiske dollar vil beskytte Island (og Grønland) for fremtidige finansielle kriser, og set i et strategisk perspektiv, vil det give dem (Island og Grønland red.) en mere stabil og flydende valuta. Hvis man ser på det fra et strategisk perspektiv, i stedet for ét land i Arktisk Råd med den canadiske dollar, ville du have tre, siger Guðjónsson.
Hvad mener du? Vil et skifte til canadisk møntfod gavne Grønland på sigt?