Grønland godkender billig arbejdskraft

Ramaskrig i fagbevægelsen i både Grønland og Danmark over Naalakkersuisuts lovforslag, der baner vejen for billig, udenlandsk arbejdskraft

Naalakkersuisut godkender social dumping. Arkivfoto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Utilsløret social dumping i strid med en række internationale konventioner.

Det er dommen fra SIK, der er oprørt over et lovforslag, som Naalakkersuisut har fremsat, skriver Ugebrevet A4 i dag.

For at sætte gang i et mineeventyr har Naalakkersuisut fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft, skriver ugebrevet.

Læs også "Ove Karl afviser SIK-påstande om særlov og urent trav"

Læs også "SIK: Særlov strikkes sammen i ly af natten"

Grønland vil tiltrække udenlandske investorer, som vil aflønne den udenlandske arbejdskraft under niveauet i de grønlandske overenskomster.

- Hvis lovforslaget går igennem, som det ser ud nu, får vi som befolkning ikke en øre ud af de udenlandske investeringer. Forslaget omfatter ikke bare anlæg af miner, men også nærings- og søfartsloven, hvilket vil sige, at vi lokalt heller ikke får noget ud af den handel og transport, der følger med den udenlandske arbejdskraft, siger formand for SIK, Jess G. Berthelsen, til Ugebrevet A4.

Læs også "Ingen social dumping i Grønland"

Læs også "Kuupik: Ingen social dumping"

Læs også "SIK: Hvem holder hånden på Siumuts ror"

LO: I strid med en række konventioner
Næstformand i LO, Lizette Risgaard, kritiserer også det grønlandske lovforslag.

- Det er en fuldstændig vanvittig tanke at skulle åbne for underbetalt arbejdskraft i rigsfællesskabet, når vi samtidig bekæmper social dumping alle andre steder i verden, siger den danske næstformand til Ugebrevet A4.

LO-næstformanden vil henvende sig til justitsministeren, hvor fagbevægelsen vil gøre opmærksom på, at lovforslaget er i strid med en række konventioner.

Det juridiske område er ikke overdraget til Grønland. Og derfor har justitsministeriet gjort Naalakkersuisut opmærksom på, at reglerne ikke giver Grønland lov til at bruge udenlandsk arbejdskraft ved storskalaprojekter, som der lægges op til i lovforslaget, skriver Ugebrevet A4.

Powered by Labrador CMS