Forsvarsaftale

Grønland forlanger bedre base-aftale

Der er bred politisk opbakning til at kræve større udbytte til Grønland for Thule Air Base

Offentliggjort

Grønland kan ikke acceptere, at samfundet ikke er sikret nogen faste fordele ved, at verdens største ø huser Thule Air Base.

Det understreger Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, i en fælles udtalelse i forbindelse med et besøg i USA.

Mister kontrakt
Budskabet kommer dels efter, at det står klart, at det amerikansk-ejede selskab Exelis Services kommer til at overtage servicekontrakten på Thule Air Base i stedet for det delvist selvstyreejede Greenland Contractors, dels efter at der er kommet nyt fokus på risikoen for forurening fra de efterladte amerikanske baser rundt om i Grønland.

Læs: Ansatte på Thule Air Base kan for en stund ånde lettet op

Skrøbelig konstruktion
- Servicekontrakter på Thule Air Base har vist sig at være en for skrøbelig konstruktion at forlade sig på med alt for skiftende afkast til det grønlandske samfund som helhed. Det er derfor et enigt udvalg, som bakker op om Naalakkersuisuts bestræbelser på at finde en permanent løsning med USA som sikrer, at den fortsatte militære tilstedeværelse i Grønland til hver en tid, skal komme det grønlandske samfund til størst mulig gavn, fremgår det af udtalelsen.

Politikerne peger i den forbindelse på, at det kan blive nødvendigt at kræve en genforhandling af forsvarsaftalen med USA.

Læs: Pituffik-afgørelse ankes

Powered by Labrador CMS