Grønlændere fyret i Aalborg

Fredag blev der delt fyresedler ud på Grønlandshavnen i Aalborg. Royal Arctic Line fyrer 80 medarbejdere.

Royal Arctic Lines danske hovedkontor forbliver i Aalborg, selv om besejlingen af Limfjordsbyen stopper.
Offentliggjort

Royal Arctic Line har taget hul på de bebudede fyringer på Grønlandshavnen i forbindelse med, at Grønlandsfarten flytter til Aarhus.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Efter forhandling med de berørte fagforeninger – 3F, Metal og HK – blev der fredag delt omkring 80 fyresedler ud på Grønlandshavnen. Fyringerne omfatter medarbejdere tilknyttet pakhuset, terminalen og værkstedet med opsigelsesvarsel gældende til slutningen af juni og slutningen af december 2022.

- Det var selvfølgelig en tung dag, selv om vi længe har vidst, hvad vej det bar, siger 3F-tillidsmanden Frank Jensen.

- Husk på, at mange af de fyrede har arbejdet for Royal Arctic Line i mange år – og har været parat til at arbejde på alle tider af døgnet, ugen og året for at sikre forsyningerne til Grønland.

Læs mere i avisen Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS